Kunstneren Jakob Jakobsen kalder sig i et interview i Politiken for en psyborg. Halvt menneske, halvt psykofarmaka. Om stressen som samfundsfænomen, siger Jakobsen: »Sygdommen er en form for splid mellem dig og verden. Man er ikke synkron længere. Der sker et slip«.
Men ordene får en ekstra vægt, når de formuleres kunstnerisk. Hvilket lige præcis er, hvad den polske nobelprismodtager Olga Togarczuk gør i den lillebitte fabel ’Den fortabte sjæl’, der nu er blevet en voksenbilledbog illustreret af Joanna Concejo.
Den usynkroniserede sjæl udtrykker en hjemløshed i den fortravlede moderne verden, uanset om man bor i Danmark eller Polen. Togarczuks mikronovelle er helt enkel, men gør stærkt indtryk.
En mand vågner op på et hotelværelse og kan ikke huske sit eget navn. En navnløshedens formløse, eksistentielle angst, som også den svenske digter Tomas Tranströmer har sat uforglemmelige ord på. Et øjeblik tror den fortravlede mand, at han hedder Andrzej. Så er han sikker på, det er Marian. Men passet i skuffen fortæller ham, at han hedder Jan. Jan er helt blank.
