0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Halvbror til kendt forfatter: Han var en »dæmon«

Den østrigske mesterforfatter Thomas Bernhard er elsket for sine bøger. Men som person var han ikke altid nem at holde af. Det skriver hans halvbror om i en ny erindringsbog.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bernhard Schmied
PR-foto:: Bernhard Schmied

Den østrigske forfatter Thomas Bernhards halvbror og personlige læge, den 82-årige Peter Fabjan, har skrevet en erindringsbog om den berømte forfatter, hvor han blandt andet skriver, hvordan Thomas Bernhard var som privatperson. Ikke altid lige rar, forlyder det.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den østrigske forfatter Thomas Bernhard – der ville være fyldt 90 i år, hvis han altså ikke var død af et hjerteanfald i 1989 – er kendt for mange ting.

Én af dem er, at han i sine bøger godt kan finde på at lange ud efter folk. Selv om han ikke var uden humor, kan man vist roligt kalde ham pessimist, en vaskeægte sortseer, der ikke holdt sig tilbage fra at kritisere alle de forbandede idioter, der efter hans mening omgav ham.

Derfor kommer det måske heller ikke som nogen stor overraskelse, at han privat var et mildest talt besværligt bekendtskab. Det har hans 82-årige halvbror, Peter Fabjan, nu endegyldigt bekræftet med bogen ’Ein Leben an der Seite von Thomas Bernhard’, der udkom tidligere i år og har fået en hel del omtale i de tysksprogede aviser.

I bogen beskriver Peter Fabjan ligefrem den berømte forfatter som en »dæmon«, der på kort tid kunne svinge fra venlighed til foragt. Han skulle have haft »vampyragtige træk«, når han køligt brød kontakten med venner og familiemedlemmer, som han ikke længere kunne bruge til noget. Også halvbroren selv blev på et tidspunkt fordømt af Thomas Bernhard. Alligevel endte forfatteren, der hele livet kæmpede med dårligt helbred, med at bede Peter Fabjan, der er uddannet læge, om at blive hans personlige doktor. »Jeg vil ikke på noget hospital mere. Nu vil jeg have, at du tager dig af mig!«, skal han have sagt.

Én person forblev dog en stabil figur i Thomas Bernhards liv, og det var den rige enke Hedwig Stavianicek. Den 37 år ældre kvinde blev frem til sin død i 1984 en slags livsledsager for forfatteren. Dog fuldstændig platonisk, skriver Peter Fabjan ifølge avisen Die Welt:

»Allerede tidligt i Thomas’ liv blev seksualitet og kropslig intimitet skubbet til side. Hans forhold forblev platoniske hele livet igennem. Han var i bund og grund aseksuel«.

Læs mere:

Annonce