En stor del af den nordiske krimikulturs globale succes er, at den oversat virker eksotisk med sin melankoli og mystik, med sine billeder af vrangen af velfærdssamfundet og slanger i det skandinaviske paradis. Samt dens til sadisme grænsende blodtørstige vold, især mod unge kvinder, som bestialsk bliver aflivet. Reaktionen til denne nordiske blodrus er sat ind. Ikke mindst i de angelsaksiske lande.

De finske krimier, de oversatte i hvert fald, har dog alle beholdt et skær af medmenneskelighed midt i mørket – nationen har fået nok af borgerkrigens massakre og vinterkriges rædsler. Tit er de tilsat den særlige snoede humor, som synes skabt af at være lus mellem to store selvbevidste negle, Sverige og Rusland.