Jeg fik ikke streamet Folketeatrets opsætning af Kaj Munks ’Ordet’ 2. påskedag, selv om det er sjovt at se teaterfolk kæmpe med netop det stykke, fordi det er så kropumuligt at forløse. Eller som Monna Dithmer formulerede det i sin anmeldelse: »Det er et intenst eskalerende drama med høj bølgegang mellem djærv folkekomedie, debatstykke og mirakeldrama«.

Opsætningen kan let lande et lunkent sted mellem patos og fnis, skuespillerne er sat på respektindgydende hårdt arbejde; som tilskuer slapper man faktisk ikke rigtig af, før den døde Inger har slået øjnene op, og den sidste (skide svære) replikudveksling har lydt: