Det er på mange måder forbløffende at tænke tilbage på 90’ernes optimisme og store Afrika-optagethed. Det var dengang, at vi samlede ind til afrikanske lande, at Disney lod dannelseseventyret udspille sig på savannen i ’Løvernes konge’, og at United Colors of Benetton udstrålede fred og fremskridt for alle uanset hudfarve.
Globaliseringen blev dengang betragtet som et vidunder, og ingen skulle komme og fortælle os, at vi ikke kunne gøre verden til et bedre sted. Selv vores egen statsminister, Mette Frederiksen (S), boede som ung i en periode i Kenya og var med til at styrke et af lokalsamfundene.
