Elly Griffiths’ romaner om den runde Ruth Galloway, arkæolog og amatørdetektiv, har gjort den britiske forfatter til et elsket kriminavn herhjemme. Der er udkommet 8 ud af 14 bøger i serien på dansk plus en lille jule-novelle, og mens man venter på at høre mere om, hvordan det går singlemoren og hendes evne til at falde over mord i det engelske marskland, kan man nu kaste sig over første bind i endnu en serie, som Griffiths står bag.
I 2018 udkom ’The Stranger Diaries’, der nu er blevet oversat til dansk, hvor den har fået den (vel)oplagte titel ’Døden mellem linjerne’. For det er skriften, der inspirerer og måske ligefrem fremkalder det mordmysterium, som litteraturunderviseren Clare Cassidy bliver rullet ind i.






