Gennem hele coronakrisen har Hartmut Rosa været en af de intellektuelle stemmer, som alverdens medier har henvendt sig til for at få en analyse af samfundets forvandling. Det skyldes ikke mindst, at han i løbet af det seneste par årtier har forsøgt at afdække og kritisere mekanismerne i det, han kalder højhastighedssamfundet med al dets fremmedgørelse og erfaringstab.

Rosas hovedværk ’Resonans’, som for nylig er udkommet i forfatteren og filosoffen Peter Tudvads oversættelse, er intet mindre end hans modteori til problemerne i vores forhastede samfund. I bogen kommer han med et bud på, hvordan vi sikrer os »et godt liv« og genfinder jordforbindelsen både i kropslig, social og eksistentiel forstand. Vi skal ikke bare måle vores livskvalitet ud fra ressourcer, muligheder og lykkelige øjeblikke, mener han.