Det ville være en pæn underdrivelse at kalde Marieke Lucas Rijnevelds debutroman ’Aftenens ubehag’ for lidt af en mundfuld.
Tværtimod er det en pænt overvældende bog. Eller måske snarere en grimt overvældende bog, for selv om Rijneveld skriver fra barnets perspektiv, og selv om der både er en alt for livlig fantasi og en naivitet – den form for klog naivitet, man tit hører hos det fortællende barn i litteraturen – knyttet til det, er bogen fuld af groteske og grimme ting; af lort, incest og døde køer.
