Som den tyske ugeavis Die Zeit skrev for nylig, findes der i dag en gammel og en ung venstrefløj. De gamle vil gerne tage de unge i hånden og vise dem, hvordan storkapitalen har ødelagt verden. Men de unge himler med øjnene og siger pænt nej tak. De drømmer ikke om at forene alle verdens proletarer i en ny internationale.

For de unge bunder dagens uretfærdighed nemlig i noget, der stikker langt dybere end kløften mellem arbejde og kapital. De er optaget af hvidhed, det vil sige alle de nedarvede privilegier og strukturelle fordele, der ligger i at være født i den hvide verden. Ifølge de unge er hvidhed ikke et racistisk udtryk. Det er en samlebetegnelse for den historiske uretfærdighed, som er blevet udøvet mod det globale syd, og som stadig i dag burde martre vesterlændingene i deres nattesøvn. Hvidheden er for de unge civilisationens barbari. Den afslører forskellen på, hvem der har arvet stort set al ejendom, hvem der ødelægger naturressourcerne, og hvem der i dag fastholder verden i et kolonialistisk dødsmaskineri.