0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter: Først nu skriver Søren Ulrik Thomsen om det, der gjorde ham angst

I et funklende essay skriver Søren Ulrik Thomsen om sin mors depressioner, om frygten for at blive syg og om, hvorfor han mener, at psykiatrien befinder sig i middelalderen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dirk Skiba Fotografie
Pr-foto: Dirk Skiba Fotografie
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Søren Ulrik Thomsen har altid haft en stærk sans for steder, men først med ’Store Kongensgade 23’ fortæller han direkte om det vigtigste: Store Kongensgade 23, 4. sal, hvor han sammen med sin far og mor og tre brødre flyttede hen fra Stevns i august 1972. Han er da 16-17 år, året har været fuldt af det værste og det bedste, og den dag i dag, hvor digteren er 65, fylder adressen ham ved gensyn med »intens, berusende forventning til en kommende tid, som om dette hus, som det snart er halvtreds år siden, jeg boede i, på hemmelighedsfuld vis udgør selve stedet, hvorfra al fremtid for altid vil udstråle, selvom det tilhører fortiden«.

Den storbybevidsthed, som afsatte sig så fortættet i ’City Slang’, begyndte altså i Store Kongensgade, og mange af essayets erindringer vil trofaste Thomsen-læsere tidligere have mødt som poesi. F.eks. det klubværelse i Købmagergade, han flytter ind i, og som genkendes som et af de »værelser presset ind under taget«, som han digtede om i ’Vent’, hvor efterårsstemninger fylder så meget.