I ’Min mor var besat’ satte Peter Øvig Knudsen sig for at undersøge husmoderens uforløste liv med sin egen mors depressionshistorie som case. Normalt var arbejdseuforien et værn mod tungsindet, men at dykke ned i moderens livslange sygdom, og hvordan den havde påvirket barndomshjemmet, tvang ham ind i en psykotisk depression.

Til sidst måtte han undergå de samme elektrochokbehandlinger, som han, siden ungdommens sympati for antipsykiatrien, havde opfattet som et af psykiatriens værste våben. Selv om Øvig som så mange andre frygtede bivirkninger og hukommelsestab, virkede ECT-behandlingen som en mirakelkur. Allerede i løbet af få uger var han i hastig bedring.