Ørkenen har alle dage været et mytisk sted. Dybt i den menneskelige hukommelse, i litteraturen som i andre kunstneriske bevidsthedsformer har den ofte repræsenteret det nøgne ubeskyttede liv, naturtilstanden.

I 20 år udkæmpede Vestens militærmagter krige i ørkenen, som om landene stod over for det ondes tilbagekomst. Vesten frygtede en invasion af barbarer og sunnimuslimske drabsbrigader. Men i stedet for fremskridt og tryghed endte den såkaldte krig mod terror blot med at skabe endnu mere kaos og flere jihadistiske fanatikere. Der tales i dag om skam, om katastrofe, om monumental fiasko og ydmygelse: Vi forbrød os mod vores egne principper og forlod os i blind tro på amerikanske fantasier.