Kristine Bilkaus debutroman ’De lykkelige’ fører en radikal tanke til ende og spørger, hvad der vil ske, når jorden under ens fødder forsvinder.

Sådan skriver man om klimakrisen fra de privilegeredes perspektiv

Kristine Bilkau (født 1974) portrætterer i 'De lykkelige', hvad fremtidsfrygten gør ved os mennesker. Foto:  Wikimedia Commons
Kristine Bilkau (født 1974) portrætterer i 'De lykkelige', hvad fremtidsfrygten gør ved os mennesker. Foto: Wikimedia Commons
Lyt til artiklen

For nylig stillede den velansete tyske journalist Bernd Ulrich et interessant spørgsmål i avisen Die Zeit: Hvorfor fylder klimakrisen så lidt i vores fortællinger? Eller mere præcist: »Hvorfor afspejles denne grundlæggende krise så lidt i litteraturen?«.

For Ulrich, som også har skrevet en bog med Tysklands største klimaaktivist, Luisa Neubauer, er det ikke nok, at der allerede findes masser af katastroferomaner og politisk litteratur. Det er ikke svar på klimaet som ’problem’ eller ’politik’, han efterlyser. Snarere en litteratur, der formår at se den økologiske krise som en fundamental ændring af vores liv.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her