Findes der egentlig noget mere europæisk end den gamle pikareske roman? I ved, den type ironisk fortælling, hvor en eller to personer slentrer af sted uden mål og mening, foretager utallige sidespring og bare får tiden til at gå ved at tale om alt, hvad der er højt og lavt, alt, hvad der er dumt og idealistisk.
Cervantes’ ’Don Quixote’ (1605) er uden tvivl den mest kendte roman inden for genren. Derefter: Henry Fieldings ’Tom Jones’ (1749) eller måske Denis Diderots ’Fatalisten Jacques og hans herre’ (1785).