Dybt inde i en skov leder professor Choi et center, hvor mennesker kan få foretaget en ’transfugation’. De kan overgå til en anden værensart. På natbordet i de pårørendes hotelværelser ligger et eksemplar af Ovids ’Metamorfoser’. En kvinde, hvis søster har valgt at blive transfugeret, ankommer til centret i selvkørende bil. Hun bliver venligt modtaget af professor Choi, hvis kønsidentitet hun har svært ved at bestemme. Hun overvejer, om hun skal kalde professoren ’den’, men synes, det lyder umenneskeligt: »som en korsfæstelse af menneskeheden på grund af kønnenes polaritet«.
Sådan en formulering kan få mig til at juble: »som en korsfæstelse af menneskeheden på grund af kønnenes polaritet«. Et vildt og flertydigt billede: Kønnenes polaritet er selve den arvesynd, som menneskeheden nu ofres for. Eller: Menneskeheden er så dårlig til at håndtere de to køn, at de nu har ofret selve deres menneskelighed og er blevet kønsløse.
