Kære Benedicte
Bondegården spiller en hovedrolle i kunsten lige nu. I Betty Nansen Teatrets opsætning af Orwells klassiker ’Animal Farm’ kan man for tiden se menneskelignende dyr gøre oprør mod gårdejeren, inden de igen tvinges til at arbejde sig halvt ihjel under svinet Napoleons totalitære regime. Og da Venedig Biennalen for nylig åbnede, viste den danske pavillon sig sandelig også at være inspireret af forne tiders bondegård komplet med ålegræs fra Læsø. Uffe Isolotto fuldender scenariet med et monstrøst menneskedyr: en familie af kentaurer. Men hvad er der med den bondegård? Og med menneskets forhold til dyrene? Måske etologiprofessor Per Jensens bog ’Dyrenes følelser og vores følelser for dyr’ kan give os nogle svar?