Rosalinde Mynster skriver godt og – på godt og ondt – uden at styre fortællingens gang for meget, selv om den samtidig styrer frem mod farens død i 2020.
Hvis skuespilleren Rosalinde Mynsters bog ’Min fars stemme’ havde været en roman, ville jeg nok først og fremmest have sagt, at den var for lang og fuld af for mange gentagelser.
Men så er det jo godt, at bogen er noget andet – selv om Mynsters stemmeføring har et ekspressivt romanskær over sig med mange ’som om’-konstruktioner og poetiske billeder:
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
