Skulle jeg anmelde det opråb om sexisme i dansk litteraturkritik, som 172 forfattere skrev under på i Politiken 21. maj, ville jeg næppe have givet det mere end to hjerter. Hvis Valerie Solanas læste det, tror jeg, hun ville have tænkt noget af det samme som jeg: at dette dog var en slap omgang, både konformt og uinspireret skrevet.
I 1967 forfattede hun det berømte Scum-manifest, som bestod af et rasende, voldeligt opgør med mænds overherredømme. Med dette nye manifest i hænderne ville hun sikkert have undret sig over, hvad der var blevet af tekstens urovækkende billeddannelser, intense metaforer og eksplosive sætningsskift.





