Jeg har den stående på tysk, men har, indrømmet, aldrig rigtig fået læst i den: Peter Waterhouses ’Sprog Død Nat Udenfor’ (opr. 1989). Alene af den grund var jeg noget nær lykkelig, da jeg modtog René Jean Jensens oversættelse af bogen i Forlaget Virkeligs Bestiarium-serie til anmeldelse – hvilken bog, hvilken oversættelse, det viste sig at være!
Er det en roman? Ja! Er det poesi? Ja! Der er en struktur (der er tre dele, hver især centreret bl.a. omkring oversættelser af tre forskellige digte og tre forskellige filosoffer), der er vel også en handling eller diverse dunkle handlingstråde, erindringsfragmenter, og et jeg er der også, men der er især: sprog. Og det er jo (det kan nogle mennesker nogle gange godt glemme) det, litteratur består af. I hvert fald den del af litteraturen, jeg uden tøven vil kalde: stor litteratur. Som netop i dette tilfælde er stor ved at være lidt lille, uanseelig, ingen store armbevægelser, ingen heroisme, ingen machoattitude, ingen her-kommer-jeg-den-store-mandlige-forfatter-attitude – det er snarere lidt a la Robert Walser, som oversætteren jo også har oversat, lige så koncentreret og overlegent som her.
