Det er glohed sensommer, de svenske skove brænder, og før de ved af det, må Didrik og familien evakueres fra sommerhuset i Dalarna. Det, der skulle have været et idyllisk pitstop før en paradisisk barselsorlov på en thailandsk ferieø, bliver en brat opvågning til klimakrisens realiteter. Eller det er i hvert fald, hvad Didrik fortæller sig selv: »Ikke før jeg stod der, midt i kaosset og panikken, indså jeg, hvad jeg havde gang i. Det var branden, der fik mig til endelig at standse op«.
For når det kommer til stykket, er personerne i Jens Liljestrands roman selvfølgelig ikke anderledes end os andre. De har hele tiden vidst, hvor grelt det stod til. Didrik og familien har endda investeret i genbrug og økologi, dyrket svampe i kaffegrums og næsten altid taget toget på ferie. Det har bare været så fristende også at unde sig en bøf, en smuk barnevogn, en smart BMW.
