Kære Felix
I dag er der premiere på den 11. sæson af tv-hittet ’Den store bagedyst’. Jeg kender ikke dit forhold til butterdej og hævetider, men jeg ved bare, at der er tale om underholdnings-tv, der til stadighed kan samle danskerne. Nu har Louise Sloth, der har arbejdet på programmet, siden det kom til Danmark, skrevet en bog om fænomenet. Kan vi mon aflure dem opskriften?
mvh Benedicte
Kære Benedicte
»Næsten hver eneste dansker har set mindst ét afsnit af programmet gennem tiden«.
Det er sgu folkelighed, du kan servere til aftenkaffen. Det ret vilde ’tal’ står i et afsnit om programmets forestillede kerneseer, som i øvrigt har disse kvaliteter: Kvinde, bruger briller, læser skønlitteratur, hører jazz og har en hund. Derudover vejer Midtjylland tungere end de andre regioner, når det kommer til seere. Når folk tænder for tv’et lørdag aften, er der ifølge bogen mellem 38 og 78 procents chance for, at de ser ’Den store bagedyst’, de to tal er nemlig henholdsvis det mindst og mest populære afsnit i flow-tv.
Hvis jeg så gammeldaws tv, kunne det sagtens være mig. Sæson efter sæson, lagkage efter lagkage har jeg fulgt med. Altid overrasket over, hvor lange afsnittene er, når sæsonen begynder, altid med hjertet rullet i mel og sukker, når det er slut. Jeg har også sammen med mine venner bagt hærdebrede småkager og sammenfaldne brunsviger, så vi havde noget at smage, når dommerne kastede mesterværker indenbords.
’Den store bagedyst’ er ukuelig menneskelighed ganget med drømme og talent divideret med tidspres og skilt creme. Resultatet er så spiseligt som hvidt brød, og jeg og resten af Danmark æder os gerne overmætte. Det er fredagsslik og sofahygge, og det må ikke forstås som en hån herfra, for kun en idiot ser ikke den enorme formidlingsmagt i det.
Jeg tror så også, at ’Den store bagedyst’ har den der bestemte folkelige magi, som er svær at sætte på formel, også selv om valgkampsparate politikere og så forfatteren til denne bog ihærdigt forsøger. ’Bogen om Den Store Bagedyst’ er og bliver lidt en romkugle af et projekt, bagt sammen af, hvad der lige lå tilbage i bagerens butiksvindue. Kajkageopskrifter, små personportrætter og garderobeanekdoter, og som dagens smagsdommer må jeg indrømme, at lagene drukner i hinanden. En kage, der smager af alt, smager af intet.
Jeg ved så også fra pålidelige kilder, at skal DR lave noget som helst formidling om ’Den store bagedyst’, så skal de britiske skaberkræfter være mere end bare lidt ind over. Kagekoloniherrerne har bolledejen i et stramt greb, og måske det er en del af denne bogs udfordringer. Det kan også bare være, at man ikke vil af med den hemmelige ingrediens. Men lige meget hvad, skal jeg da dyppe mit liv i chokolade og rulle det i krymmel denne her sæson også.
fortsæt med at læse
