Skønhed er ikke altid harmonisk. Nogle gange vælter det vidunderlige ind gennem det knækkede og skævvredne. Gry Stokkendahl Dalgas’ bog ’At performe transkønnet vrede’ ved godt selv, den er disharmonisk, og jeg ved, den er smuk. Den indeholder digt, oversættelse, essay og fanfiction – i den rækkefølge. Der synges med mange stemmer.
Første del er digt, en poetisk henvendelse til Center for Kønsidentitet, den institution, man som transkønnet ifølge forfatteren nærmest skal gennemløbe som forhindringsbane for at få adgang til hormoner, behandling og kirurgi.
