Kære Felix
Hunden er som bekendt menneskets bedste ven, hvor efterlader det katten? Måske som menneskets læremester, det synes i hvert fald, med glimt i øjet, at være tesen i ’Kattevisdom. 53 ting vi har lært vores menneske’. Bogen er ’skrevet’ af de to katte Misty og CoCo i samarbejde med deres (menneskelige) ejer, Poul Lange. Hvad siger du, KATZEnelson, er der misdom eller visdom at hente her?
Mvh. Benedicte
Kære Benedicte
Miav, min arm, så er mandelgavebogsæsonen skudt i gang. Det kan potentielt blive en travl periode for os to uanmeldere, når forlagene alle giver deres bud på en boggave til omkring de 150 kroner. Det er et svært prisleje at ramme uden at falde i den fælde, hvor man laver en bog, der egentlig bare er et forvokset lykønskningskort.
’Kattevisdom’ er bygget op således: et sødsjovt billede af en eller begge katte og så en sødsjov ting, de har lært deres ejer. Første ting er »Katte opfandt FaceTime«. Jeg blev enormt forvirret, da jeg læste det første gang, fordi jeg troede, der ville følge en forklaring, eller at man her knyttede sig til et stykke historisk fakta. Men så fandt jeg ud af, at det er, fordi billedet forestiller de to katte, der sover hoved mod hoved. Ja, undskyld, det er ufint at forklare en vittighed, hvilket jeg tror, det er. Ikke så meget som en krusning i mit smilebånd. Der er mange grunde til, at man sjældent lader kæledyr udgive bøger.
Nu leger jeg lige utaknemmelig kat og går i en stor bue uden om det, du har sendt. Jeg vil hellere lægge mig op ad William S. Burroughs’ ’Katten indeni’, som findes på dansk via vores kritikerkollega Mikkel Krause Frantzen og Forlaget Antipyrine.
Som forfatteren selv kalder det: en »allegori, i hvilken forfatterens hidtidige liv præsenteres for ham som en kattekomedie«.
Burroughs’ bog er et hårdt lille mirakel om, hvordan vores liv hænger sammen med andre liv i andre størrelser. Som da den hvide kat Ed forsvinder:
»Synet af Eds tomme madskål (...) Han fik altid mad fra en lille skål i stuen. Eds hvide madskål, med grønt mønster i kanten og stykker af indtørret kattemad klistret til siderne, står stadig på en hylde i værelset. Når oldtidens egyptere sørgede over en kat, barberede de deres øjenbryn. Og hvorfor skulle tabet af en kat ikke være lige så intenst og dybfølt som alle andre tab? Små dødsfald er de sørgeligste, sørgelige som abers død«.
Der er tale om en bog fuld af missens mod og menneskets mismod. Tilværelsens evindelige tristhed, der banker under pelsen. En bog for alle med et hjerte, der kan spinde.
fortsæt med at læse
