Min farfars bror, farbror Vagn, var virkelighedens rigsarkivar Bertramsen, og da jeg var yngre, forestillede jeg mig, hvordan han gik og støvede gamle historiebøger af ligesom i Pyrus-julekalenderen. Indtil jeg startede på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ude på Amager og fornemmede sådan en intens og støt stigende buzz omkring det her med arkiver som kernen i vores kollektive erindring og med tiden blev ærgerlig over, at jeg ikke nåede at spørge ind til Vagns tid som bestyrer af ’Danmarks hukommelse’, som Rigsarkivet stort i slaget betitler sig selv i dag.
Arkivet er et hot spot i disse år: Sara Ahmeds ’Et ulydigt arkiv’ bliver læst og diskuteret, kunstner Jeanette Ehlers udstillede i sommer ’Archives in the Tongue: A Litany of Freedoms’ på Kunsthal Charlottenborg, og for tiden udstiller fotograf Fryd Frydendahl på Fotografisk Center under overskriften ’Maze – Potential Archives’. Inden for skønlitteratur trender det at rode rundt i brevvekslinger, optegnelser og vidnesbyrd for at gå i de psykologiske gemmer hos personligheder som Kristian Zahrtmann, Sonja Ferlov Mancoba og Ida Hammershøi. Og så kan man købe svinedyrt svensk designertøj i Acne Archive nede i Elmegade, for ’arkiv’ lyder bare mere sofistikeret end lagersalg.
