Det er ikke længere nok at levere et manuskript, som fungerer sprogligt og fagligt. Forfatteren skal helst også drysse hjerte-smerte-krymmel fra eget liv hen over.
Kender du Lone Frank-effekten? Det gør de forfattere, der ikke får lov at udgive bøger
Det er ikke længere nok at levere et manuskript, som fungerer sprogligt og fagligt. Forfatteren skal helst også drysse hjerte-smerte-krymmel fra eget liv hen over.
Kender du Lone Frank-effekten? Det gør de forfattere, der ikke får lov at udgive bøger
Lone Frank, videnskabsjournalist, forfatter og ph.d. i neurobiologi. Hun er en af de forfattere, der virkelig formår at kombinere det personlige og det faglige, så det giver mening. Foto: Martin Lehmann
En alarmerende udvikling er i gang i redaktionslokalerne hos de største danske bogforlag. Det handler om de krav, forlagene stiller til den måde, faglitterære bøger skal skrives, og der er to nøgleord i den sammenhæng. Det første er ’storytelling’, det næste er ’autenticitet’.
Sagen er, at det tilsyneladende ikke længere er nok at skrive godt om noget, man har forstand på. Vigtige samfundsforhold f.eks. Teksten skal helst også vinkles, så den knytter sig direkte til forfatterens eget liv. Jo mere hjerte i den forbindelse rimer på smerte, des bedre.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Der er mange grænseoverskridende måder at blive såkaldt cancelleret på. Men her i 2026 viser det sig, at der er mindst lige så mange måder at få et comeback på. Hvad var det, #metoo satte i gang, og har vi glemt det? I podcasten 'Den Levende' undersøger Eva Eistrup og Lotte Folke, hvordan man gør comeback. De kigger nærmere på Johnny Depp, Martin Brygmann, Naser Khader, Peter Aalbæk og flere. Hvad skal der til for at komme tilbage i manegen i 2026, og hvis hjælp skal man have?
