Det er tydeligt, at Dy Plambeck nærer kærlighed til sine personer. Som en kostumier iklæder hun dem særlige evner og excentriciteter, charmerende tilbøjeligheder, høje hestehaler eller inciterende blå øjne, som vil hun ægge læseren til også at tabe sit hjerte til.
Her er det fortællerens veninde Kari, der bades i fortryllelsens lys, eller rettere selv trækker lyset med sig som en luciabrud eller stolt prinsesse:





