0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bob Dylan har skrevet langt bedre fantasy på bare tre linjer

Tomi Adeyemis magi er original, men bliver klædt i trivi og repeat.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Elena Seibert
Foto:: Elena Seibert

Første bog i Tomi Adeyemis trilogi var stram og streng, men nummer to efterlader sin læser underlig uberørt.

Børn & Unge
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Børn & Unge
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Nogle gange, når jeg læser disse endeløse fantasytrilogier, slår det mig, at den bedste og korteste af slagsen såmænd er skrevet af Bob Dylan.

Det er de sidste tre linjer i hans sang ’All Along the Watchtower’: »Outside in the distance a wildcat did growl/ Two riders were approaching,/the wind began to howl«. Her er det hele. I én sætningstrilogi.

For Tomi Adeyemis andet bind i serien ’Children of Blood and Bone’, der hedder ’Hævnen’, er uendelig langtrukkent. De stridende parter danser frem og tilbage. De ligger i baghold. De underminerer jorden og fylder himlen med farver, lys og lyd.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce