Nogle gange, når jeg læser disse endeløse fantasytrilogier, slår det mig, at den bedste og korteste af slagsen såmænd er skrevet af Bob Dylan.
Det er de sidste tre linjer i hans sang ’All Along the Watchtower’: »Outside in the distance a wildcat did growl/ Two riders were approaching,/the wind began to howl«. Her er det hele. I én sætningstrilogi.
For Tomi Adeyemis andet bind i serien ’Children of Blood and Bone’, der hedder ’Hævnen’, er uendelig langtrukkent. De stridende parter danser frem og tilbage. De ligger i baghold. De underminerer jorden og fylder himlen med farver, lys og lyd.
Magien når ganske vist nye og ukendte højder i en historie, der henter inspiration i vestafrikanske (og dermed brasilianske) myter, og alligevel forbliver man underlig uberørt, når de samme dansetrin gentages for syttende gang.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
