Steffen Jacobsen serverer mærkelige metaforer i sin ramasjang-krimi, mens Iben Danielsen leverer luntende spænding. De to væsensforskellige krimier viser, at man hverken behøver biljagt eller blowjobs for at smede et gedigent opbyggeligt plot sammen.

Krimiforfatter leverer mærkværdigt billedsprog: Hvordan smager indersiden af en fribryders skridtbind?

Steffen Jacobsen iscenesætter sig selv som en af de brovtende og mildest talt politisk ukorrekte figurer, som også er omdrejningspunktet i hans krimier. Men Iben Danielsen beviser, at en god krimi kan være så meget andet. Foto Thomas A.
Steffen Jacobsen iscenesætter sig selv som en af de brovtende og mildest talt politisk ukorrekte figurer, som også er omdrejningspunktet i hans krimier. Men Iben Danielsen beviser, at en god krimi kan være så meget andet. Foto Thomas A.
Lyt til artiklen

En ting kan man sige om Steffen Jacobsen: at han ublu aldrig er politisk korrekt. Hos ham kan en overordnet stadigvæk kalde sin kvindelige medarbejder for en pige. Samme kvinde bliver i øvrigt senere sammenlignet med et klodset kæledyr. Det er strømeren Tanya Nielsen, en (drenge)drøm om den seje proletarkvinde, som har sort bælte i at flække mænd, er smækker i detaljen og meget gerne vil ligne Sigourney Weaver i ’Alien’.

Engang var hun kæreste med machoklicheen, garderkaptajnen og politimanden Jacob Norstedt – en snob med fornemt stamtræ, skræddersyet jakkesæt, håndsyede sko og aristokratisk livsmotto som baronesse Blixen, desværre i ’De stumme piger’ oversat grammatisk upræcist. Mere forpligter adel altså ikke.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her