Nyoversat amerikansk spændingsroman er en ligegyldig sekundavare. Og det virker, som om det danske forlag godt ved det.

2 hjerter: Plottet er uoverskueligt, karaktererne tynde som papir, men værst af alt er dog sproget

David Baldacci har skabt sig et ry »som en af verdens bedste thrillerforfattere«. Forlyder det. Anmelderen er ikke enig i det skudsmål. Foto: Allen Jones
David Baldacci har skabt sig et ry »som en af verdens bedste thrillerforfattere«. Forlyder det. Anmelderen er ikke enig i det skudsmål. Foto: Allen Jones
Lyt til artiklen

David Baldaccis roman ’Split Second’ udkom i 2002. Et tidspunkt tættere på 2021 besluttede det danske forlag Lindhardt og Ringhof tilsyneladende, at tiden var inde til at få den oversat til de danske læsere. Det kan man så undre sig over gennem romanens mere end 450 siders højoktanhandling med figurer, der føles tyndere end det papir, de er trykt på.

Uoverskueligt plot

’Splitsekund’ tager sin begyndelse, da den kvindelige secret service-agent Michelle Maxwell lader den politiker, det er hendes job at beskytte, være alene med en sørgende enke i en bedemandsforretning, og dermed mister ham. Hun ser væk i et øjeblik og mister alt. Det samme skete otte år tidligere for secret service-agent Sean King, da han bevogtede en anden fremstående politiker, og et splitsekunds uopmærksomhed koster dem begge deres karriere (og giver romanen dens udmærkede titel). Da Michelle opsøger Sean, finder de ud af, at der er for mange sammenfald mellem deres historier, til at det kan være et tilfælde, og snart slår de sig sammen i et forsøg på at opklare historiens rette sammenhæng.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her