Efter sigende har den norske krimiforfatter Jo Nesbø fortrudt sin blodige voldsomhed med hensyn til aflivning af mennesker i sin ellers strålende og skelsættende serie om Harry Hole. Politimanden, der er som en slags alkoholiseret Skipper Skræk, efter indtagelsen af en flaske sprut i stedet for spinat er usårlig, ja nærmest udødelig. Nesbø har dog også skrevet brutale romaner uden en superhelt, krimier, som afspejler et mere realistisk og dog skræmmende Norge. Han har sågar genskrevet Shakespeares Macbeth, uden at man blev særlig imponeret af resultatet.

Her i ’Nathuset’ er Nesbø gået en lidt anden vej. Selv om der altid i hans realistiske krimier har været spor af surrealisme og utrolige gerninger, en isnende uhygge af noget større end det, øjet kan se, har han holdt sig nogenlunde inden for krimigenrens sandsynlighed.