Kim Eg Thygesen fortæller i ’Hvis jeg ikke ringer i morgen’ jævnt om en ellers voldsom tid som soldat i Afghanistan og hjemvendt med ptsd.
Historien er stærk. Men sproget er for fladt
Kim Eg Thygesen fortæller i ’Hvis jeg ikke ringer i morgen’ jævnt om en ellers voldsom tid som soldat i Afghanistan og hjemvendt med ptsd.
Historien er stærk. Men sproget er for fladt
Kim Eg Thygesen har været soldat og kom hjem fra Afghanistan med en ptsd-diagnose. I sin bog fortæller han om at være udsendt, om at leve med ptsd og om, at han ikke synes, den hjælp og anerkendelse soldaterne får herhjemme, er tilstrækkelig. Foto: Thomas A
På den ene side er der fortællingen, på den anden side er der fortælleren. De to er altid afhængige af hinanden, og den første kan være nok så god, nok så vigtig, men står og falder med, hvordan den udlægges, formidles.
Det var i hvert fald, hvad jeg tænkte under læsningen af ’Hvis jeg ikke ringer i morgen’, hvor Kim Eg Thygesen fortæller om sin tid som udsendt soldat i Kosovo og ad flere omgange i Afghanistan og om, hvordan erfaringerne dér førte til et uroligt liv efter hjemkomsten – og til en ptsd-diagnose.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
Den hacker, som påstår at stå bag det historiske læk, fortæller til Politiken, at de 8.749.975 cpr-oplysninger var beskyttet med kodeordet ‘123456’.
Se, hvordan it-sikkerhedsekspert Emil Hørning fra Defend Denmark reagerede, da Politiken gav ham mulighed for at udføre en kort analyse af de data fra det historiske cpr-læk.
