Josefine Klougart har taget en tur i Glyptotekets malerisamling. Det er der kommet både en udstilling og et essay ud af. Det sidste rummer åbenbarende erindringsglimt. Og et kunsthistorisk plot!


Josefine Klougart har en rigtig god pointe om naturen

	
J.J. Henners maleri af den hvilende kvinde ved skovsø er et af de billeder, Josefine Klougart har udvalgt. Glyptoteket betegner værkets titel som 'Hvilende nymfe'. Foto: 	
Maleri J.J. Henner © Ny Carlsberg Glyptotek
J.J. Henners maleri af den hvilende kvinde ved skovsø er et af de billeder, Josefine Klougart har udvalgt. Glyptoteket betegner værkets titel som 'Hvilende nymfe'. Foto: Maleri J.J. Henner © Ny Carlsberg Glyptotek
Lyt til artiklen

Hvis der er noget, vor tid har brug for at tænke over, er det forholdet mellem mennesket og naturen. Netop i dette forhold kan kunsten give os en særlig indsigt. Det er i kort begreb pointen i Josefine Klougarts lange essay ’Efter naturen’, som hun har skrevet til og om den udstilling af samme navn, hun har kurateret på Glyptoteket.

Titlen er dobbelttydig. At male ’efter naturen’ betyder i kunsthistorien at male efter de naturmotiver, man har for sine øjne, men i dag lever vi ’efter naturen’ i den forstand, at det, vi kalder ’natur’, i ufattelig grad er smadret af industrialiseringens rovdrift. Den smadring var i fuld gang, da Sisley malede sin pløjemark, Monet sin citronlund, og Courbet sit vidunderlige gule æble, for at nævne nogle af de malerier fra Glyptotekets samling, Klougart skriver ud fra.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her