Det har aldrig været nemt at være ung, og det har i perioder af danmarkshistorien været værre, end det trods alt var i begyndelsen af 1900-tallet. Også selv om det på dette tidspunkt for mange, dårligt bemidlede unge stadig var hårdt, brutalt og undertiden direkte modbydeligt at skulle lægge krop til slidsomt arbejde og nedværdigende behandling. At mange unge havde så ringe vilkår, som det dokumenteres i Jens-Emil Nielsen ‘Ung 1900-1930’, er svært at begribe i dagens Danmark. Især for de børn, der blev født i husmandskår på landet i begyndelsen af 1900-tallet, og som blev sendt ud at tjene så tidligt som seksårige, har det været utrolig hårdt. Tyendekommissionen De blev ganske hyppigt udsat for en direkte, brutal behandling, og det var forfatteren Jeppe Aakjær, der i 1904 med romanen ‘Vredens Børn’ satte fokus på deres vilkår. Bogen skabte debat – mere end 800 avisartikler fulgte i dens kølvand – og den resulterede i, at regeringen nedsatte den såkaldte Tyendekommission, der skulle belyse forholdene. Men det varede længe, inden der skete noget radikalt, først i 1921 blev Tyendeloven, der gav husbonden hans ret til korporlig afstraffelse og nedgørende bemærkninger i den såkaldte skudsmålsbog erstattet med Medhjælperloven, der fjernede afstraffelsesretten samt den forhadte bog. For pigernes vedkommende var de fleste arbejdspladser på gårdene på landet eller i byernes husholdninger, og flertallet af dem måtte tage fat for alvor, når de var blevet 14 år. Ja, mange begyndte langt tidligere.
De unges kår bedredes Andre unge havde det heldigvis bedre, men tvang var der meget af, både i skoler og på arbejdspladser. Men efterhånden bedredes de unges kår, og udviklingen belyses bl.a. af citater fra nogle af de forfattere, der skrev om ungdommen. Især trækkes der på Knud Sønderbys ‘Midt i en Jazztid’ og Jakob Paludans ‘Jørgen Stein’. Læseren ånder lidt lettere, når han/hun drejer ind i 1920’erne og ser, hvordan moden skifter og oplever, hvordan pigerne bliver om ikke frie så dog friere, bl.a. får de mulighed for at gå med korte skørter, sminke sig og ikke mindst at uddanne sig. ‘Ung 1900-1930’ er et af bindene i Jens-Emil Nielsen projekt ‘Ungdoms-KRØNIKEN’, og når det syvende bind udkommer til foråret, vil hele 1900-tallet, være behandlet. Anmelderen, som hverken har set endsige læst nogle af de tidligere udkomne bind, vil prøve at få fat i dem, for vurderet ud fra historien om tiden fra 1900 til 1930 er denne krønike en udmærket oversigt med punktvise dybere indblik i det store skifte, der pågår i synet på ungdommen, dens vilkår og muligheder.