I monopolfjernsynets dage fandtes der en enestående institution ved navn Tv-teatret.
Her kunne man se det hele, både klassisk og moderne, folkeligt og fint. Noget fremkaldte protester, for eksempel de absurde dramatikere. I december 1961 skulle Ionescos ’Enetime’ sendes. Nu kunne det være nok, mente en del seere og politikere. Danmarks Radios programdirektør gav efter for presset og tog det absurde stykke af programmet. Men han havde overset, at der i ledelsen af Tv-teatret sad en mand med sine meningers mod, som i en kronik i Information 21. december, altså lige før juledvalen, sagde sin stilling op. Tv-teatret producerede 30 forestillinger om året, hvoraf de 20 var ’familieforestillinger’. Hvis der ikke i det repertoire kunne være plads til Ionesco, ville han tage sit gode tøj og overlade scenen til »professionel kommercialisme«.
