0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Spånkurven har fået sit eget opslagsværk

Per-Olof Johansson fortæller spånkurvens ærværdige historie og fletter sin egen familiekrønike ind.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Bæredygtig. Spånkurven i sin storhedstid - her på Københavns grønttorv omkring 1910. Foto: Københavns Bymuseum

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når jeg trækker ukrudt op fra mine ganske få bede – et med roser, et med nogle lidt sølle krydderurter – smider jeg det i en gammel spånkurv. Det var én, der fulgte med huset.

Den har jeg behandlet nogenlunde pænt, dvs. sat den ind, når det har regnet stærkt, og den er også altid kommet i hus, når efteråret melder sig og sætter en stopper for haveriet. Men jeg har – må jeg tilstå – ikke behandlet den med synderlig respekt. Den er jo blot en ganske almindelig kurv.

Men det er slut nu, efter jeg har læst bogen om spånkurven og dens historie.

For selvfølgelig har spånkurven også sin historie, hvilket jeg aldrig har skænket en tanke. Ej heller hvordan den blev fremstillet. Men det ved jeg nu, og det er – eller rettere var, for spånkurven er som så meget andet også historie nu – ikke nogen hel enkel proces.

Fugtige spåner
Man starter med at tage et fyrretræ – ja, man kan også godt anvende poppel, asp eller ask. Så flækker man stammen, barker den af, høvler den til tynde spåner, som bliver målt ud og skåret til, og endelig kan man begynde at flette. Spånerne skal være fugtige, mens man fletter.

Opfletningen, som det hedder, begynder ved et hjørne, og når kurven er flettet op, bliver den forsynet med en ‘jourer’. Sådan blev en gjord kaldt i kurveflettersproget. Til sidst kommer hanken så på. Så skal kurven tørres, for flettematerialet skal som allerede nævnt være fugtigt under arbejdsprocessen, for ellers kan man ikke bøje det.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce