0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Asger Jorns skitsebøger ser dagens lys

Så er Asger Jorns skitsebøger blev kortlagt og bogført. Arbejdet har ikke været nemt. For den fattige Jorn splittede ofte sine skitsebøger ad og solgte bladene et for et.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

DEN SIDSTE SKITSEBOG. Denne karakterfulde tegning, som i den grad minder om et ansigt, er fra Asger Jorns sidste skitsebog. Skitsen er dateret til 1972. - Illustration fra bogen

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Store kunstnere er som fremmede kontinenter. Først lidt efter lidt bliver de erobret og udforsket.

Ligesom i den geografiske virkelighed begynder man med det, man først har fået øje for - og på. I tilfældet Asger Jorn var malerierne det første, nogen ønskede at få et overblik over og bogføre.

For malerierne var - og er - det mest synlige i Jorns samlede værk ud over også at være det, som først og fremmest var kunstnerens profil over den internationale offentlighed, han drømte om at erobre.

Dernæst fulgte grafikken, som det sekundære og lidt mere private. Nu er en omhyggelig kunsthistorisk globetrotter ved navn Gerd Presler nået frem til skitsebøgerne, hvor Jorn gennemprøvede mange af sine ideer og inspirationer, før de blev realiseret i olie og på lærred og i stort format.

I lære hos Ferdnand Léger
Rækkefølgen mellem medierne afspejler også en økonomisk virkelighed. For det hører til sjældenhederne, at hele skitsebøger af Jorn dukker op på auktionerne. Men det sker nu og da, at man kan falde over et skitsebogsblad - eller to. Det hænger sammen med, at skitsebogsblade var den mindste gangbare valuta i Jorns livslange kamp for at holde skindet på næsen.

Af samme grund blev blade undertiden revet ud, foræret væk eller solgt, dog først efter at de var blevet behørigt signeret. Man kan opfatte dem som en slags checks, hvis værdi blot ikke er givet ved det tal, der blev skrevet på dem, men derimod af de farver og former, der i improvisationens intense øjeblikke blev malet på dem.

Sådanne frasalg af blade begyndte tidligt, helt tilbage i 1937-38, hvor Jorn var i lære hos den franske maler Ferdnand Léger.

Begrænsninger og muligheder
Derfor forudsætter en kortlægning af skitsebogsmaterialet, at alle løsrevne blade i princippet føres tilbage til den blok, som de engang har tilhørt, og dermed sættes i relation til den limkant eller spiral, der næsten er for løsrevne skitsebogsblade, hvad navlestrenge kan være for bortkomne babyer.

Et udsagn som »Vil man forstå Jorn, skal man opsøge ham i skitsebøgerne« er næsten lige så rigtigt som at sige: Vil man forstå Jorn, skal man opsøge ham i malerierne. Eller grafikken. Eller skulpturerne. Eller i de bøger, han har skrevet.

Hvert medie rummer sine begrænsninger og sine muligheder og bør forstås på sine egne betingelser. Men som det hurtigste og mest forefaldende medie har skitsen inviteret til særligt pludselige indskydelser. Derimod ligner skitserne de andre medier gennem Jorns foretrukne arbejdsform. For han arbejdede gerne i serier for bedre at udfordre og udtømme en bestemt indskydelse.

At fortrænge påvirkningen
Af Jorn kendes der i alt 51 skitsebøger, med i alt 716 skitser. Silkeborg Kunstmuseum ejer 16 intakte skitsebøger, og hvis man tæller alle de løsrevne blade med, som også findes på museet, kan man rekonstruere yderligere 22 bøger, som Presler har gjort det med møje. For helheden har måske været skilt ad, siden Jorn splittede den.

Når man ser de første skitser afbildet - og alle er afbildet i bogen - udbryder man uvilkårligt: Léger! Som var Jorns lærer på Atélier d'Art Contemporain. Så gik det bedre i forholdet til grafikeren Aksel Jørgensen, som var Jorns lærer i København. Om Jørgensens betydning udtalte Jorn uærbødigt: »Han lærte mig meget, fordi jeg systematisk glemte hans undervisning«.

Resten af Jorns historie former sig som en heroisk bekræftelse af denne strategi: Man kan lære af andre kunstneres frihedstrang, men man må fortrænge deres påvirkning. Jorn selv ønskede at lære af smerten, risikoen og de evige opbrud. I den henseende blev han siddende på skolebænken hele livet som en urolig (og indimellem utrolig) elev af kunstnertilværelsens kroniske prøvelser.

Internationalt behov
Bogens forfatter kan ikke rigtig blive enig med sig selv om, hvorvidt Jorn var en systematisk kaotiker eller en kaotisk systematiker. Det gør næppe den store forskel, hvad han var. Under alle omstændigheder var det nok med overlæg, at han søgte det tilsyneladende usammenhængende i sin tilværelse for med desto større effekt at gøre sit værk til det eneste sted, hvor det kaotiske lod sig tæmme og koncentrere i et suverænt udtryks potentielle kraft.

Bortset fra det findes der ingen erfaring, der kan overføres fra et værk til et andet. Der findes heller ingen lærdom, ingen teknisk kunnen, der kan gøres til en generel lov. I kunsten hersker lovløsheden. Kun det enkelte værk kan være underkastet en lovmæssighed, nemlig sin egen.

Resultatet af Preslers systematisering er ikke bare blevet et redskab til ubetinget nytte for kendere og ejere af Jorns kunst på papir. I tilgift får man også en opulent illustreret bladrebog i et format, der bør drage andre blikke end bare eksperternes og samlernes. En sådan komplet fortegnelse er heller ikke udgivet til brug og gavn for Silkeborg og omegn alene.

Behovet er internationalt, og biografien, forordet og indføringen er på tre sprog: tysk, dansk, engelsk. Fordanskningen har fået et par skønhedsfejl med ved fødslen. På side 34 sammenlignes de tegnede blade med »en førstefødsels åndedrag«. Den 'førstefødtes åndedrag' ville have været bedre. Det gælder også »tilgangen til indførslerne i skitsebøgerne« på side 36, hvor der vel menes indføringer.