0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vindermentalitet og masochisme

Kapgang, bodybuilding og adventurerace. Karen Marie Brøgger vil gøre alt for at vinde - over sig selv og sine mandlige konkurrenter.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg vælter ud af søvnen, tænder lyset og åbner computeren for at anmelde Karen Marie Brøggers bog om elitesport, udholdenhed og viljestyrke.

Klokken er halvfire, jeg har sovet i to timer, mine øjne brænder, hovedet føles kørt over af en damptromle, fødderne er i krampe, munden tør, og musklerne i skuldre og ryg nægter at bære hovedet, hvor dette syge angreb på den sunde søvn er udklækket.

Kommer hjem i rullestol
Alt dette er intet, absolut intet, i forhold til det, Brøgger udsætter sin krop for.

Hun deltager i adventureracing og skal cykle, løbe, padle, svømme, klatre i 60 timer med fem timers søvn; hun går march med en oppakning, der er så tung, at knoglerne i den ene fod brækker, men hun fortsætter - selvfølgelig.

Hun går kapgang, så hun kommer hjem i rullestol med ødelagte fødder - og en medalje. Det værste er deltagelse i bodybuildingkonkurrencer, hvor hun sulter sin krop i fire måneder, samtidig med at endeløs træning skal gøre alle muskler synlige, voldsomme og brutale.

Smerte er vejen til tilfredsstillelse
Det er så hårdt, at dette jernmenneske tuder af smerte. Men tag ikke fejl, det er er vidunderligt. Værste - hårdeste - stress - pine. Ordene er hentet i min verden, og de er helt ved siden af til at beskrive Brøggers ekstreme univers.

Karen Marie blev som otteårig slæbt med af sin far på en 40-km-march og deltog allerede som tolvårig i marcher over 100 kilometer. Hun hadede dans og følte sig stor og grim og led af spisevægring. Men hun kunne lægge arm med alle i klassen.

Smerte er vejen til tilfredsstillelse. »Min første kapgang sidder fast i min erindring på samme måde som mit første bodybuildingstævne, mit første maratonløb og min første 100-km-march. En uimodståelig cocktail af sød sejr og overdreven smerte«.

Vær stærkere
Bogen indeholder flere sektioner med gode råd om pleje af fødder, som indehaveren først har mishandlet på det groveste. Vabler, plastre, løbesko, træning og diæt gennemgås minutiøst.

Her kan også motionister få nyttige råd. Karen Marie har kun foragt tilovers for dårlig forberedelse til de lange løb og marcher. Det gælder om at vinde, og det kræver et liv og en livsførelse 100 procent dedikeret til sporten. Om viljestyrke og udholdenhed.

Karen er kvindelig kampvognsmekaniker. En profession og et miljø, jeg ikke har set beskrevet tidligere i dansk litteratur. Karen opsummerer sin erfaring efter 11 år: Det gælder om at være stor og brutal. Muskler er simpelthen det, der giver respekt, når mørket sænker sig over Oksbøls mudder.

Karen er konstant udsat for sexistisk nedgøring i hæren, og hendes svar er knusende enkelt: Vær stærkere og mere udholdende end mændene, vis aldrig svaghed, afvis alle tilnærmelser, bid nederlag og hån i dig, og slå så mændene der, hvor det gør allermest ondt: på deres stolthed. Tvær dem ud.

Karen hader ikke mænd og er en god kammerat og har en kæreste, men hverken hun eller læseren får et øjeblik lov til at glemme, at kønskampen er nådesløs og endeløs.

En kvinde, der kender sin krop
Bøger skrevet af mandlige udøvere af ekstremsport oser af erobring og stolthed, af vinderens virile selvtillid. Deres kvindelige modparter er ofte mere udholdende og når lige så store eller større sportslige præstationer, men kønnet kommer i vejen, når historien skal fortælles.

De jernhårde kvinder starter alle med at forsvare, at de overhovedet dyrker elitesport. I deres bøger er der ikke megen viril selvtillid, men bjæffende underdogs, som bider fra sig i kønskampen.

I bemærkningerne fra soldaterlivet er Karen Marie Brøgger bedst og hendes reaktioner forståelige. Kampen med mændene er imidlertid kun en biting i bogen. Den store kamp er mod hende selv. Bogen igennem nedgør hun sig selv. Hun beskriver sig selv med en oprørende mangel på selvtillid, med et muntert selvhad og en slagfærdig ironisk distance.

Her er en kvinde, som i dén grad kender sin krop. Hun har skrevet en brugsbog om kvindelig masochisme. Men uden sex.