0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Aftalen på Sveavägen

Danske læsere får nu en samlet historie om mordet på Olof Palme og dets vidt forgrenede konspirationsteorier.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I Olof Palmes broderland har vi ikke været forvænt med bøger om det gådefulde skuddrab på Sveavägen i 1986.

Medierne har troligt fulgt med, hver gang en ny teori har føjet fragmenter til det uopklarede mysterium om Palmemordets ophavsmand og motiv.

Men en samlet skildring af jagten på manden bag de skæbnesvangre Winchester-patroner er ikke udkommet på dansk i nyere tid.

Forstemt på afstand
Det rådes der nu bod på med den svenske overlæge Jan Bondesons 'Blodspor i sneen', der i fjor udkom på engelsk.

Forfatteren, der bor og underviser på universitetet i Cardiff, har begået en fascinerende og grundig gennemgang af de tusindvis af avisartikler, kommissionsrapporter og vidneudsagn, der i 20 år har udgjort Palmesagen.

Selv på afstand bliver man underligt forstemt ved at få genfortalt politiets ulidelige inkompetence, fra det allerførste alarmopkald nåede vagtcentralen. Vidner blev afhørt tilfældigt, mordstedet blev kun spærret nødtørftigt af, og politikredsene i Stockholm blev først informeret timer efter skuddene.

Kritisk indstilling
Svensk presses ukritiske tilgang til efterforskningsleder Hans Holmér tages under ublid behandling. Det samme gør Holmérs langvarige og svagt begrundede satsning på at bevise, at den kurdiske separatistbevægelse PKK stod bag mordet.

Lige så hårdt går det ud over den partiloyale forlægger Ebbe Carlsson, der med regeringens vidende blev leder af en hemmelig indsatsgruppe, hvis dage endte brat, da den blev afsløret i at indføre ulovligt overvågningsudstyr. Affæren afstedkom justitsminister Anna-Greta Leijons afgang.

Jan Bondeson har en gennemgående kritisk indstilling til den mest respekterede teori om Palmemordet, nemlig at den småkriminelle, nu afdøde stofmisbruger Christer Pettersson affyrede de to skud.

Alternativ teori
På den ene side erkender forfatteren, at der ikke findes en person i verden, der kan rejses en stærkere anklage imod end netop Petterson. Lisbeth Palme udpegede ham entydigt under vidneudpegningen, han havde tidligere myrdet med koldt blod og skal ved flere lejligheder have erkendt mordet over for bekendte.

Omvendt findes der ikke skyggen af teknisk bevis eller motiv. Før Sveavägen havde Petterson aldrig gjort brug af et skydevåben. Han blev som bekendt dømt i byretten og frikendt i landsretten. Ingen juridiske dommere har til dato kendt ham skyldig. Den svenske højesteret afviste længe før Petterssons død en ankesag.

Bondeson mener, at landsretten »sikkert gjorde ret i at frifinde ham« og lancerer med klædelig forsigtighed en alternativ teori. Nemlig at Palme kan have haft en hemmelig aftale på Sveavägen.

Beskeden interesse
Ræsonnementet lyder, at ægteparret valgte en ulogisk spadseretur hjem fra Grand-biografen i dårligt føre og syv graders kulde. Ruten via Sveavägen var ikke den korteste og ville - hvis de var kommet så langt - have bragt det midaldrende par forbi en række urolige pladser i det stockholmske natteliv.

Adskillige vidner har tilkendegivet, at morderen ventede ved mordstedet i flere minutter, og at denne vekslede ord med Palme i ti til tyve sekunder inden drabet.

Det indikerer ifølge Bondeson, at bødlen har kendt til, at den daværende statsminister ville lægge vejen forbi - måske for at modtage papirer eller for at få en kort, fortrolig orientering.

Den teori kobles herefter sammen med ideen om en sammenhæng til Palmes dengang dybe engagement i en gigantisk og kontroversiel handel mellem den svenske våbenproducent Bofors og den indiske hær. Et spor, som politiet hidtil kun har ofret beskeden interesse, hvilket den seneste granskningskommission fra 1999 kritiserede for at være uforståeligt og kritisabelt.

Grundig sammenfatning
Bondeson berører også den såkaldte forvekslingsteori, som forleden blev lanceret i en tv-dokumentar, og som i korthed går ud på, at Pettersson dræbte Palme ved en fejl, fordi han forvekslede den daværende statsminister med narkohandleren Sigge Cedergren.

Cedergrens udseende havde en flygtig lighed med Palmes, men tesen forudsætter samtidig, at Pettersson også må have forvekslet Lisbeth Palme med Cedergrens dengang 33-årige, prostituerede kæreste.

Det anser Bondeson for helt usandsynligt, og den bedømmelse deles af flere andre, svenske kommentatorer fra ugens debat.

Bondesons analyse har ikke fået megen omtale i Sverige, og fremstillingen af det svenske velfærdssamfund og retsvæsen virker enkelte steder lovligt skinger. Det rykker dog ikke ved, at det danske bogpublikum har fået en grundig sammenfatning og en kølig analyse af Skandinaviens eget Kennedy-mord.