En af de mest interessante ting ved Tom Krøjer er den perfekte kolbøtte, han har præsteret et sted midtvejs i sin snart lange karriere. Engang var han provokunstneren Jørgen Nashs medsammensvorne, aktivist, situationist, ækvilibrist, eskapist, fluxus- og happeningmager, og han var tydeligvis meget til stede i alt det grænseoverskridende, han foretog sig. I dag er han lige så meget til stede i sine dekorative billeder, især i akvarellerne. Og han overskrider stadig grænser. Men nu er det blevet landegrænser. Rejsefeber Dels er Tom Krøjer - i overført forstand - til stede i sine akvareller, fordi det er ham, der har malet dem. Og bogstaveligt talt er han til stede på dem. For han har jo signeret, dateret og lokaliseret dem. 'Rio' (Rio de Janeiro) står der på én, 'NY' (kort for New York) på en anden. Vi har klart at gøre med en maler, som gerne vil være dus med det meste af kloden. Akvarellens fordel Endelig er Tom Krøjer bare til stede mange steder, fordi han altid vil være der, hvor akvarellen kan sættes i gang som proces. Han har stået eller snarere siddet på stedet og søgt at fastholde essensen af det, han har set. Altså lavet sine notater. Sådan må man forholde sig til virkeligheden, altså i notatform, hvis man skal fatte sig i korthed. Alt det, en kunstner lægger mærke til; hvad enten det er i New York, i Marrakesh, Mallorca, Tokyo etc., eksisterer først som en naturlig erfaring, når han selv har været på pletten og taget de skitser, der er en uomgængelig forudsætning for resten, hvor fantasifuld og fabulerende denne rest end måtte være. Akvarellen har for ham den fordel frem for oliemaleriet, at man nemmere kan rejse med den og med alle de materialer, som man bruger til at lave den. Og akvarellerne får ikke sjældent et yderligere efterliv som serigrafier, litografier, plakater eller oliemalerier. Et motiv kan altid gradbøjes, når en kunstner skifter teknik. Og opholdssted. Globetrotter De, der kender Tom Krøjers rejseaktivitet, kalder ham 'globetrotter'. Ordet har ikke noget med 'at glo' at gøre. Men i Tom Krøjers tilfælde kunne man godt gøre en undtagelse. For han er god til at glo, til at bruge øjnene, til at se. Han er især god til at se mulighederne i det, han ser. Han dokumenterer ikke sine motiver, så man bagefter kan rejse hen og pege dem ud for andre. For han er ikke dokumentarist. Han selv - og ikke mindst hans heftigt lysende, febrile fauvistiske farvesyn - er fællesnævner for alle de stærkt farvede rejseberetninger, han har taget med sig hjem blot ved at male dem. »Det kan godt være, du rejser verden rundt, men det er jo den samme farvelade, du bruger«, var der engang en mand i en bar, der sagde til ham. Umiddelbart ligner det ikke en ros. Men man finder måske ud af, at det er alligevel, hvad det er. Det er i hvert fald en karakteristik. For det er Krøjers temmelig fluorescerende farvesyn, der knytter klodens fjerne destinationer sammen og gør dem håndgribelige for ham selv. Elementært maleri Uanset hvor Tom Krøjer end opholder sig, er han rejsende i sine egne koloristiske og formelle præferencer. 'Elementært maleri' kalder han det, der kommer ud af rejserne. Han er dog aldrig helt alene. For med sig har han en vis erindring om, hvad franskmanden Matisse og englænderen Stuart Davis ville have gjort i hans sted, og især på det sted, hvor han nu tilfældigvis befinder sig. De ville have brugt en masse eksotiske farver, men farverne melder sig først frit, i takt med at destinationen rykker på afstand. Det kan man forvisse sig om ved at blade gennem den store bog, som Tom Krøjer selv har sat sammen og udgivet. I kolofonen har han rettet en tak til en række personer og fonde, som har været af betydning. Og så har han sidst, men ikke mindst i rækken af personer typisk tilføjet: »Tak Tom«. Farverige drømme Tom Krøjer har sig selv at takke for meget. For han har selv digtet alle digtene, som faktisk ikke er så ringe endda. Dernæst har han skrevet nogle af bogens mest underholdende tekstindslag, selv om han på det felt får konkurrence af en veloplagt Ole Lindboe. For Tom Krøjer ved bedre end de fleste danske kunstnere, hvad der betyder noget i denne verden. Det er derfor, at han var blandt de første herhjemme til at oprette en ordentlig hjemmeside. Han lægger vægt på at være en kunstner, der er brug for. Han har aldrig ønsket at male til sit kosteskab, siger han. Og så har han også udtalt, »at en købers glæde over et maleri er en uadskillelig del af værkets kvalitet«. Det er ikke hver dag, at man render ind i en kunstner, der ikke bare gør en dyd af sin kommercialitet, sin salgbarhed, men også gør den forståelig. På en kold årstid er Krøjers akvareller nærmest selvrekommanderende. De stemmer ikke overens med en akademisk eller intellektuel tidsånd. Men de får én til at drømme i varme farver om fjerne destinationer.