Ikke et ord om Anden Verdenskrig - eller næsten ikke. Her i 60-året for dens afslutning har vi både herhjemme og i det store udland oplevet en sand udgivelsesfeber om de blodige år 1939-1945. Men meget få historikere - på disse kanter så vidt vides ingen - har benyttet anledningen til at kigge nøjere på forløberen for Anden Verdenskrig, nemlig krigen 1914-1918. I Danmark kendes den som Første Verdenskrig, andre steder i Europa som 'Den store Krig'. Fascinerende Så meget desto mere grund til at modtage Odense-historikeren Nils Arne Sørensens nye bog om denne på alle måder afsindige krig med kyshånd. Forfatterens indgående kendskab til periodens politiske forhold, situationen på slagmarken og spørgsmålet om krigens konsekvenser (militært, geografisk, ideologisk, socialt) gør det - upåagtet af gruen og alvoren - til en stærkt fascinerende læseoplevelse. Kapløb Nils Arne Sørensen hylder den tanke, som udtrykt i bogens undertitel, at der ikke var tale om en fuldbyrdet verdenskrig i modsætning til den krig, som senere fulgte. Fra det første skud knaldede i Sarajevo 28. juni 1914 til den sidste kugle blev affyret på Vestfronten 11. november 1918 var det alt overvejende en krig ført på Europas jord. Men vel at mærke en krig, der i høj grad handlede om de europæiske stormagters kapløb om at få 'en plads i solen' ved at sikre sig de mest indbringende kolonier. Hvor optakten til Anden Verdenskrig længe var præget af en eftergivenhedspolitik over for det aggressive Tyskland, var der, for at bruge et aktuelt politisk slagord, 'ingen slinger i valsen', da de mægtige imperier tørnede sammen på slagmarkerne i Øst- og Vesteuropa. Dystre fremtidsudsigter Det var lige på og hårdt. Krigens første offer var ikke sandheden, men illusionen om at krigsførelse er en nobel kunst mellem ædelmodige kombattanter. De soldater, som drog af sted til fronten under folkemængdens berusende jubel, oplevede ikke det spændingsfulde eventyr, som 1800-tallets romantiske forestillinger om krig og patriotisme havde indpodet dem med. Tværtimod. En frontsoldats fremtidsudsigter var dystre. »Her lades alt håb ude«, kunne der passende stå ved indgangen til hvilken som helst skyttegrav. Fra start til slut var det en ekstrem affære, der resulterede i små ti millioner dræbte soldater og langt flere sårede. Yderligere millioner døde i krigens kølvand som følge af revolutioner, voldelige opstande og borgerkrige. Og endelig gjorde 'manden med leen' et frygteligt indhug med en verdensomspændende dødelig influenza. Alt i alt anslår Nils Arne Sørensen at mellem 50 og 60 millioner europæere mistede livet som et direkte eller indirekte resultat af krigen. Velanbragt skulderklap Forfatteren mestrer hele krigens palet og maler med både brede og tynde penselstrøg. De store linjer trækkes op og detaljerne får kulør. I modsætning til mange ellers glimrende engelsksprogede værker om Den Store Krig har denne bog endda et ekstra ben at gå på i form af forfatterens kendskab til originale kilder på fransk, italiensk og tysk. I fælleseuropæiske tider som vores er det vel forventeligt, men det gøres alt for sjældent og bedriften kalder derfor på et velanbragt skulderklap. Eneste minus ved bogen er billedsiden, som ikke har meget sus i skørterne. Ikke et ondt ord om fagbøger til gymnasiebrug, men de ofte små og lidt grynede illustrationer i 'Den store krig' giver visse mindelser herom. Mindekultur Slår man efter på litteraturlisten, fremgår det, at Nils Arne Sørensen siden 1991 har skrevet en række artikler til historiske tidsskrifter og antologier om krigen. Særligt krigens »virkningshistorie« har hans interesse. Det er en gængs antagelse, at krigen medførte en ekstrem brutalisering af det politiske liv i efterkrigsårene på grund af de mange krigsforhærdede »frontsvin«, der ikke kunne finde sig til rette i civilsamfundet. Bevisførelsen er f.eks. de såkaldte frikorps i Tyskland og de paramilitære (og i reglen fascistiske eller ultranationalistiske) bevægelser i Italien og Frankrig. Og der er selvfølgelig noget om snakken, men Nils Arne Sørensen peger meget overbevisende på - hvilket ikke træder så tydeligt frem i mange andre fremstillinger om emnet - at der samtidig blev dannet store pacifistiske organisationer, hvis grundlæggere og medlemmer ofte havde gjort aktiv krigstjeneste. Krigens (efter-)virkninger ses imidlertid ikke kun på det mentale plan - i litteraturen, eller i filmen som nu i den biografaktuelle 'En dag uden krig'. Den dag i dag bærer landskaber i Belgien og det nordlige Frankrig tydeligt præg af fire års uophørlige bombardementer, og som bogen dokumenterer i både billeder og tekst findes der en udbredt mindekultur i form af monumenter, statuer og tavler til ære for de mange faldne. Skygger af vanvid Nu har Nils Arne Sørensen på basis af femten års indgående interesse for Den Store Krig skabt et fornemt monument på tryk over dens vanvid og gru. Og samtidig placeret en hjørnesten i vores forståelse af den efterfølgende krig, hvis konsekvenser vi på godt (EF/EU) og ondt (kold krig) har levet med siden. For nylig kunne aviserne berette, at en af de sidste overlevende soldater fra krigen, en englænder, var død i en alder af 109 år. Men 1914-1918 vil fortsat kaste lange skygger.