Egentlig handlede det for Villy Sørensen om Nietzsche. Men mens Nietzsche, der til at begynde med var en næsegrus Wagner-beundrer, tabte alt for musikdramatikeren og traditionsomstyrteren Wagner, fik Villy Sørensen stadig mere lyst til ham. Op gennem firserne blev det til en hel stribe artikler, affødt ikke bare af arbejdet med at revidere Sørensens egen Nietzsche-biografi, men også af Villy Sørensens arbejde med den nordiske mytologi. Wagners tankeverden At læse Sørensen om Wagner afslører en dyb viden om tyskeren, der ikke bare var komponist af en række radikalt nybrydende musikdramaer, men også visionær filosof, engageret kritiker af kirke og kristendom og glødende revolutionær og socialist. Villy var - hvilket de færreste er - fortrolig med Wagners bindstærke serie af skrifter om blandt andet anarkistisk omstyrtelse af samfund og magt, om menneskets frisættelse og om kunstens rolle i fremtiden. Derom vidner ikke bare hans fire fine oversættelser af Wagner-tekster, der afslutter denne bog, men frem for alt hans essays om Wagner. Det er ikke musikken som sådan, der her behandles, men derimod Wagners tankeverden, herunder ikke mindst hans livtag med nordisk og græsk mytologi i den store musikdramatiske cyklus 'Nibelungens Ring'. Det vulgære sublimeret Villy Sørensen oplevede aldrig selv en Wagner-opera i teatret, men han var grundlæggende god til at forstå Wagners tænkemåde. Hans indfaldsvinkler er frugtbare, og alene teksten om 'Tristan og Isolde' er alle pengene værd. Her køres frem med både Kierkegaard og Løgstrup. Den prægtige konklusion er, at kærlighedshistorien over alle kærlighedshistorier kan forstås som en sublimering af det vulgære! Overraskende ligetil Som filosof og forfatter var Sørensen enig med Wagner i, at kunstneren i det skabende øjeblik ikke har noget valg, men spontant gør det rigtige. Samtidig var Sørensen som få andre intimt inde i de mytologiske universer, Wagner studerede, og som sammen med socialistiske tanker om 1800-tallets industrialisering og udbytningen af den arbejdende klasse formede 'Ringen'. Han kendte Wagners beundring for anarkisten Bakunin, som Wagner mødte, da han deltog i den revolutionære opstand i Dresden 1848-49, og som sandsynligvis blev model for helten Siegfried i 'Ringen'. Sørensen kunne selvsagt også sin Schopenhauer, pessimisten blandt tyske filosoffer, hvis filosofi for Wagner - efter den mislykkede opstand i Dresden - satte 'Ringen' i nyt lys. Alle disse kvalifikationer gjorde, at operascener fra Den Jyske Opera i Århus til Wagnermekkaet i Bayreuth bad Sørensen skrive for sig. Og uanset om han skrev for den lokale eller den internationale scene, skrev han indsigtsfuld og læseværdigt. Overraskende ligetil. Sørensen så dybt, men læses let. Lige præcis det er et lille mirakel. Tilgængelig form Villy Sørensens forfattersekretær, Sylvester Roepstorff, har redigeret tekstudvalget og redegør indsigtsfuldt for Sørensens Wagner-arbejde. Det er omtrent hele Sørensens Wagner-oeuvre, der her præsenteres i tilgængelig, velvalgt form. Undtagelsen er en enkelt redundant tekst. Der er derfor intet at betænke sig på. Uanset om man er Wagner-dyrker eller Sørensen-elsker, er dette en bog, man bør kaste sig over.