Ifølge nyere undersøgelser svarer kun én ud af fem danskere, at de ikke tror på Gud i nogen form. Det vil altså sige, at hvis der er halvtreds mennesker til gudstjeneste i Taarbæk søndag morgen, får Grosbøll kun følgeskab af ni. Han er altså klart i mindretal. Til gengæld er det yderst tvivlsomt, om de resterende fyrre tror på bare tilnærmelsesvist det samme, idet religiøsiteten i Danmark er utrolig broget og sammensat. Og så er der derudover endda en femtedel af befolkningen, der hævder, de ikke tror på noget - tro det eller ej. Målet nået Hensigten med nærværende antologi er at kortlægge, nuancere og udvide vores viden om, hvad folk tror på, og hvordan de gør det, i dagens Danmark. Målet må siges fuldt ud at være nået. Ikke mindst takket være kredsen af meget kompetente forskere - fra Danmark og Norge - der på forbilledlig klar og informativ vis videreformidler resultaterne fra deres mange empiriske undersøgelser. Lad mig i det følgende fremhæve et par af bogens i alt femten bidrag. Opfindsomme nyåndelige Vi kan begynde med begyndelsen. Peter Lüchaus artikel handler om danskernes gudstro siden 1940'erne og er baseret på spørgeskemaer, meningsmålinger og deslige. Undersøgelsen demonstrerer - via et utal af grafer og skemaer - at det ikke rigtigt giver mening at tale om en sekularisering i Danmark, idet summen af gudstro - hvis man kan sige sådan - ikke er svundet ind med tiden. Derimod kan man tale om en individualisering af religionen, der indebærer en langt mere pluralistisk og forskelligartet religiøsitet end tidligere. Man kan altså ikke sige, at vi tror mindre i dag; vi tror bare på en anden måde. Det bliver specielt tydeligt i Olav Hammers artikel om det danske nyåndelige miljø. Alene betegnelsen 'nyåndelig' indikerer, at der er sket en forandring eller noget nyt i måden at tro på. Den formentlig letteste måde at forklare forandringerne i trosformer på er ved at sige, at før i tiden troede man på noget bestemt (en personlig Gud i kristen udgave), i dag tror vi på hvad som helst. Man kan sige meget om de nyåndelige, men uopfindsomme er de i hvert fald ikke, når det gælder produktionen af religiøse forestillinger - eller rettere: sammenblandingen af eksisterende forestillinger fra forskellige traditioner. Ud fra devisen 'anything goes' støvsuger de nyåndelige det religiøse marked for alt brugbart lige fra tarotkort og tantrasex til krystalkugler og krucifikser. Grænseløs tv-gud At religiøsiteten fylder meget i dagens Danmark, bekræftes også af mediernes righoldige eksponering af fænomenet. Stig Hjalvards bidrag viser med al tydelighed, at der er en sammenhæng mellem den stigende kommercialisering af tv-mediet og antallet af tv-programmer om religiøsitet og åndelighed. Med programmer som 'Åndernes magt', 'Den 6. sans' og 'Tal med Gud' konkurrerer kanalerne om markedsandele eller måske snarere om seernes sjæle. På tv er der ingen grænser for Gud, og en af artiklens konklusioner er da også, at medierne spiller en langt større rolle i formidlingen af religiøse forestillinger end de etablerede kirkesamfund. Også ateisme bliver behandlet i antologien. Det kan jo lyde mærkeligt, når temaet er 'Gudstro i Danmark'. Men som Morten Warmind dokumenterer, kan selv mange af de såkaldte »overbeviste ateister« ikke løbe fra religiøsiteten, idet lidt over ti procent tror på et liv efter døden (!), og mere end en tredjedel mener, at religiøse ceremonier er vigtige i forbindelse med de store overgangsfaser i livet - fødsel, død og ægteskab. 'Gudstro i Danmark' når vidt omkring, og det gør den godt. God formidling og masser af oplysning i en velafbalanceret blanding gør bogen velegnet både til privatbrug og i undervisningssammenhænge. Og det er ikke bare noget, jeg tror.