Videnskab kan blive til den højeste form for underholdning, når Tor Nørretranders sætter fysikkens, astronomiens og matematikkens mirakler i scene. Det er lige netop, hvad han gør med sin bog om Einstein. Den er et show på mere end én vis. Den grafiske tilrettelægger har fået lov at spille scenograf, og i forfriskende rammer leverer Tor det ene hit efter det andet. Oplever at forstå Hit med Einstein! Det lyder af pop og musical. Det er poppet. Og gud ske tak og lov, for ellers var vi mange, der ikke fattede, hvad Einsteins teorier i al deres komplicerede enkelhed går ud på, en form for forståelse, der ikke altid er ensbetydende med, at man efter endt læsning kan stå på et ben og gengive - forståelsen. Men man har oplevet, at man forstod. Det er ikke så ringe en fornemmelse. Einstein var en værre én Hertil kommer så det facetterede billede af bogens hovedperson, som ikke byder på så store overraskelser, hvis man f.eks. læste Abraham Pais' 'Einstein boede her', der udkom i 1995. Den trækkes der på med skyldig reverens som til alle andre kilder. Der er blot det besnærende ved det, at sådan som Nørretranders kæder mand og ide sammen, fremstår geniet som både en skidt karakter og den mest samvittighedsfulde verdensborger i delikat balance. Familien elskede ham ikke, men det gjorde verden. Einstein var en værre én, men så var han heller ikke værre, skriver Nørretranders, med en let omskrivning af et citat, tillagt Einstein: Alt skal gøres så enkelt som muligt, men så heller ikke enklere. Læs det selv hos Nørretranders Umådeligt mange citater bliver tillagt de store i ånden, men granskning viser ofte, at de slet ikke har sagt eller skrevet sådan. Derfor er det muligvis heller ikke Einstein, der har sagt, at fantasi er vigtigere end viden, selv om tesen hæftes på ham. Den er dog ikke med i bogen, men det kunne være Einstein, især hvis han havde kendt Tor Nørretranders. Ingen tvivl om hans viden, men hans fantasi er muligvis større. Derfor kan Tor Nørretranders gøre viden til oplevelse. Gang på gang, lidt for ofte måske, bruger han ordet elegant om Einsteins ligninger og udredninger. Han er selv en elegantier med sine besnærende formuleringer og livsnære forklaringer. Einsteins relativitetsteori revolutionerede den klassiske opfattelse af rum og tid. Rum og tid er relative, ikke absolutte. Men hvad er så absolut. Det er lysets hastighed som den øvre grænse for årsagernes udbredelse i verden. Rummet og tiden defineres af lyshastigheden. Senere kom teorien om, at energi har masse, og at masse kan omsættes til energi. Det blev grundlæggende for kernefysikken. Niels Bohr, kvantefysikken, atombomben, nej, vi standser her. Læs det selv hos Nørretranders. Hjerne undslap ligbrændingen Han gør også rede for hele den naturvidenskabelige udvikling fra Tycho Brahe og Ole Rømer til modsætningerne mellem Bohr og Einstein, Heisenberg og de seneste revisioner i den videnskab, som ændrede retning og i dag er nået et sted hen, hvor forfatteren bekymrer sig over, om der ville have været plads for en Einstein, enegængeren, i videnskabens verden, der er på vej til at blive en storindustriel aktivitet, hvor planer, logistik og management betyder mere end enkeltpersoner og skøre ideer. Den geniale fysiker, den glødende socialist, den jammerlige violinspiller, pacifisten, den ensomme romantiker og fatale ægtemand og familiefar Albert Einstein havde stort mod i det offentlige liv, men i det private var han en kujon. Man savner ikke detaljer, heller ikke om Einsteins hjerne, der undslap ligbrændingen og blev genstand for den halvgale Dr. Harveys dissektion i 240 dele, som han fordelte på krukker. Han fandt ud af, at denne exceptionelle hjerne havde haft et unormalt højt stofskifte og altså bar præg af høj aktivitet. Ja, mon ikke? Gud som geometrisk punkt De faktiske, tit rystende, detaljer i livsløbet får dimension gennem Nørretranders uddybning af Einsteins natur. Smukkest i sammenligningen med Mozart. Her ser han et åbenlyst slægtskab, fordi de begge leverede fuldt afsluttede, rige, dybe og rent ud forbløffende vidnesbyrd om en harmoni og skønhed, vi andre ikke anede eksistensen af. De beskrev universet som yndefuldt og majestætisk, en ynde, der eksisterede, længe før mennesker begyndte at interessere sig for den, en ynde, der er derude ... Her står kolde nørder af, hvis de vejer viden over fantasien. I den øjeblikkelige debat om intelligent design, som Nørretranders ikke berører direkte, kommer Einsteins tro ind i billedet som idehistorisk størrelse. Han er i udlægningen her eksponent for den kosmiske religion: »Den insisterer på den ene side på, at der ikke er en person-gud, en skaber, der sidder og trækker i snorene. Men på den anden side insisterer den lige så stærkt på, at der er en form for orden og harmoni, som vi udforsker gennem videnskaben - og at videnskaben vil blive helt meningsløs, hvis vi ikke troede på, at der fandtes en sådan harmoni. Karen Blixen f.eks. var nok langt hen enig i den ubegrænsede beundring for verdens struktur. Hun måtte have Gud som et geometrisk punkt for at få konstruktionen til at hænge sammen. Einstein beskrev den kosmiske religiøse følelse som det stærkeste motiv for videnskabelig forskning«. Får læsevaner brudt op Det er tænkeligt, at nogen vil kalde 'Einstein, Einstein' for et grafisk krukkeri. Det gjorde jeg også et kort stykke ad vejen, før det gik op for mig, hvor kedelig tilrettelagte andre biografier er. Hvert kapitel eller akt i showet indledes med en ouverture, der stiller pirrende spørgsmål, som så besvares i den efterfølgende tekst. I mellemakterne er der et prægnant billede som selvstændigt tableau med en lang billedtekst, der ikke hænger direkte sammen med bogens fortællende forløb, men er afstikkere til emner og personer i Einsteins liv som Chaplin, Ghandi, Marie Curie, Niels Bohr og Einsteins hår. Naturligvis også billedet, hvor geniet rækker tunge ad fotografen og os, sådan som i vore dage kun de store erkendere og entertainere kan. Her kommer Nørretranders med sine personlige bidrag til debatten om forskningens væsen og placering og andre af de emner, der er værd at diskutere i Einsteins uendelige kølvandsstribe. Opdelingen med de indsatte tableauer irriterer til at begynde med, men så kan man vælge at læse fortløbende og tage mellemakterne bagefter, også fordi de samler op på teksten. Det er rart at blive lidt irriteret og få sine læsevaner brudt op. Andre vil måske blive irriteret over Tor Nørretranders stil som naturvidenskabelig entertainer, men de kan så tegne abonnement på branchens menighedsblade som Nature eller Science.