Byen er vores livsrum. Den er inde i vores sprog, i selve måden vi tænker på. Vi kan ikke forestille os en verden uden byer. Der må være en hovedstad, der må være mængder af embedsmænd og regler og skatter samt folketingsvalg og læserbreve. Og aviser med anmeldelser som denne. Fællesskaber I 1993 gik Københavns Universitet i gang med et ambitiøst forskningsprojekt. Copenhagen Polis Centre hed det. Studiet af byen som politisk indretning. Nu tolv år senere er arbejdet gjort. Centeret har beskæftiget hen ved hundrede forskere fra ind- og udland i kortere eller længere tid, afholdt en række af symposier og seminarer og udgivet en imponerende mængde artikler, afhandlinger og oversigter. Til glæde for den almindelige læser er det hele nu sammenfattet i denne lille bog, små halvandet hundrede let læste sider om det vigtigste emne, vi kan forestille os: Måden vi indretter vore fællesskaber på. Mikro-stater Nøgleordet er polis. 'Borg' betød det først, ligesom vi har Svendborg og Sønderborg og Aalborg og Kalundborg her i Danmark. Byen vokser under borgens beskyttelse. Men den udvikler sine egne livsbetingelser. Byens indbyggere bliver 'borgere', ordet minder stadigvæk om den krigeriske begyndelse. Den græske borger hed ligesådan: Polites. Byens livsbetingelse er det, vi kalder 'politik'. Denne avis har navn efter det. Hvis vi vil forstå os selv bedre, må vi udforske dette emne. Bære os ad, som om vi aldrig havde hørt om byer eller om politik før. Det er hundesvært, men denne bog gør det svære let. Den begynder nøjagtig der, hvor det kunstige for første gang blev til selvfølgelighed: I den græske by stat. Nutidens mennesker opfatter stater som lande : Tyskland, Rusland, Grækenland, her kan vi ligefrem høre det på navnet, men det samme gælder også for Mongoliet, Tjekkiet, Tyrkiet, Sudan og Mexico: Stater er territorier med mange små og større byer i territoriet, en af dem er hovedstaden. Herfra styres landet. Den slags stater vil Polis Centerets leder, Mogens Herman Hansen, benævne som 'land stater'. Til forskel fra bystaterne, som er mikro-stater: By plus opland, Athen i oldtiden, Venedig i middelalderen, Hamburg i dag. Demokratisk styring Det mærkelige er nu, at politik ikke er opfundet i landstaterne. Alle vores forestillinger om det politiske stammer fra bystaterne: Politik kommer fra polis. Er der nogle hovedlinjer i verdenshistorien, der træder bedre frem, spørger forfatteren, når vi modstiller landstaterne og bystatskulturerne? Mogens Herman Hansen nævner tre forhold. For det første, landstaterne er kongedømmer, fyrsten herskede over land og by, sådan har det altid været. Først engang i 1800-tallet begynder dette langsomt at ændre sig. Med bystaten var det anderledes, dens »ringe størrelse medførte, at der ved siden af monarkierne opstod oligarkisk eller demokratisk styrede bystater, det vil sige stater, hvor den politiske beslutningsproces lå i råd og forsamlinger, og hvor afgørelsen blev truffet ved afstemning efter debat. Det er denne politiske kultur, der råder i verden i dag«. Byen som levevis Både den franske og den amerikanske revolution bygger på bystatskulturens erfaringer. Man søgte bevidst at indrette landstaten således, at den kunne fastholde de grundlæggende træk fra bystatens offentlige liv. Med bogens ord, »omforme et historisk politisk system fra mikrostat til makrostat«. USA er en forbundsstat. Territoriale stater samlet under en slags over-stat. Dem findes der efterhånden en del af, det er også den udvikling, mange arbejder for i EU. På den måde har vi nu stater i to lag - »vi kan ikke længere sige, at en stat er en stat, og at alle stater er principielt lige«. Den indretning kender vi ikke fra de oprindelige landstater. Men sådan har bystaterne indgået forbund igen og igen. Også her er det bystaten, polis, der har nøglen til nutiden. Det er det andet træk. Det tredje er det, vi begyndte med. Byen som levevis. Sammenhængen mellem urbanisering og handel. Et »smukt eksempel«, siger bogen, er bystaten Assur i Nordmesopotamien, og nu er vi tilbage o. 1900 f.Kr., da Assur og dens handelsstation Kanesh i Lilleasien »var centrene for hele regionens handel med guld, sølv, tin og tekstiler«. Politikkens oprindelse Polis Centeret har udforsket ikke blot græske bystater, men bystatskulturer over hele kloden til alle tider. 35 har de fundet og beskrevet. Historikere vil finde flere, nu ved vi, hvordan vi skal lede. I dag er landstaten alene tilbage, med nogle få indeklemte bystater rundt omkring. Til gengæld er landstaten i mellemtiden blevet 'politiseret'. Dette er afgørende. Den store britiske økonom John Hicks fremsatte i 1969 sin »forkætrede påstand om, at den moderne markedsøkonomi er født i bystater«. Polis Centeret har undersøgt bystater og bystatskulturer med en grundighed, verden ikke før har set. Og viser, at Hicks havde ret. For blot 250 år siden boede op mod 90 procent af verdens befolkning på landet. I dag er det omvendt, nu bor 8 eller 9 ud af 10 inde i byen. Det er ikke kun handelen, der er født i bystaten. Det er nutidens menneske. Det moderne begyndte der. Den tankegang lå bag beslutningen for tolv år siden, da Danmarks Grundforskningsråd oprettede Centeret. Efter 12 års indsats har centeret frembragt og ordnet en omfattende viden, som vi ikke havde adgang til før. En gennemgang af 35 bystatskulturer og en registrant på 1.035 græske bystater - ud af i alt ca. 1.500 - står nu til rådighed for forskere verden over. Ingen kan længere slippe godt fra løse gæt om disse emner. Nutidens sociologer, historikere og scient.pol.er må derfor heller ikke snyde sig selv for denne bog om oprindelsen til det politiske. Det er en stor gave til humanistisk forskning og til nysgerrige læsere alle vegne - bogen udkommer snart på engelsk. Danmark halter bagefter Her til sidst et ord om netop det politiske: Et alarmopkald til landets forskningsminister. Vi vil gerne være foregangsland og verdensmestre, og Copenhagen Polis Centre er et eksempel på, hvordan vi bliver det. Netop derfor gør det ondt at læse bogens indledning, hvor Det Kongelige Bibliotek hyldes for sin medvirken i projektet: Hvis Centeret skulle begynde i dag, skriver Mogens Herman Hansen, måtte det omdøbes, ikke Copenhagen, men Oxford eller Athens, - grækerne eller englænderne kan blive verdensmestre, vi kan ikke. I disse år skæres der brutalt i bevillingerne, og de danske forskningsbiblioteker er »på vej ned mod den standard, de østeuropæiske biblioteker havde under socialismen«. I en bog, hvor hvert ord er vejet på en atomvægt, er dette gyselig læsning. Resten er fryd.