Jane Aamund har altid været god for en velturneret bemærkning og en god anekdote. Det er hun også i den interviewbog, journalisten Cecilie Frøkjær har lavet ud fra samtaler foretaget i Jane Aamunds forhenværende hjem i Lemvig og det nuværende i Gilleleje med mellemstation i lejligheden i Ordrup. Forfatterens seneste steder bliver således markeret, og dermed hendes tilknytningspunkter i livet fra Gentofteopvæksten i grossererhjemmet til moderens vestjyske familie. Og nu et nyt sted med selvbesindelse, hav og vejr, børn og børnebørn inden for rækkevidde. Feel good-bog Det ligner en fuld livscirkel, og den er den vinkel, Jane Aamund tager i sine svar på alskens spørgsmål om livshistoriske tildragelser. Cecilie Frøkjær er gået til opgaven med stor sympati for forfatteren og har lavet en udpræget feel good-bog i sin variant af tidens endeløse strøm af populære interviewbøger om kendte mennesker. Læserne skal her møde den forfatter, de kender fra bøgerne, og det er i høj grad bøgernes selvbiografiske stof, der formidles. Men ikke et ord om den del af forfatterens liv, der er gået med at nedskrive beretningerne, og de overvejelser, hun måtte have haft desangående. Vildskab og orden Den loyale Frøkjær formidler et billede af den folkekære forfatter med Jane Aamunds egne slagfærdige ord. Hun kalder sig selv både for en skarp pastil og en spadseredragt. Pænhed og orden, vildskab og bramfri provokation i ét. Det er denne cocktail, der har haft appel til de mest forskelligartede læsere, og resten har hun vundet gennem sine sygdomsbeskrivelser. Humor som våben At have haft kræft fra sit 31. år med efterfølgende nye udbrud, smerter og operationer må kunne knække selv den mest livsduelige og robuste type. Om det fortæller hun i bogens bedste passager - om svagheden, livsoverskuddet på trods, om at »rage noget til sig«, selv når det ser sortest ud i Rigshospitalets strålekælder og tiden derefter. Ydmyg af tilværelsen er hun ikke blevet, og man opdager - og beundrer - hvor vidt man kan komme med humor som våben. Et andet har hun lagt ned: hævngerrigheden. Engang drømte hun om at give alle modstanderne kniven helt ned til skæftet. Så gik det op for hende, hvor meget det forgiftede hende selv. Modsætninger i flødesovs Det er et interview præget af en forsoning med skæbnen og taknemmelighed over, hvad der har været. Få second thoughts over, hvad der kunne være gjort anderledes: dog har hun f.eks. spildt for megen tid på mænd! Påfaldende, som vilde kvinder altid ender med det synspunkt! Mangt og meget bliver kommenteret. Jane Aamunds syn på børneopdragelse er anbefalet betingning i en nærmest pavlovsk udgave. Man skal lige synke en gang, når hun selv gør så stærkt op med sin fars opdragelse, som hun kalder dressur. Mennesket er sammensat, som det hedder, og det går igennem denne interviewbogs fremstilling af et menneske, der rummer meget stærke modsætninger, selv om der hældes fløde ud over. De kradse pastiller tager Jane Aamund selv op af dragtlommen, også de søde. Det er hende, der afmåler doserne.