Hun var Beriderske og var stille forsvundet, da hun med Sparre vilde, Stor var vel Sorgen i deres Bryst, De blev begravet ved Danmarks Kyst. Sådan lyder en af stroferne i skillingsvisefabrikantens Julius Strandbergs viser, som handler om et af de mest spektakulære mord/selvmord, der har fundet sted på dansk jord. Det ulykkelig par - for det må de jo siges at have været - der blev begravet ved Danmarks kyst, var den svenske officer greve Sixten Sparre og linedanserinden Elvira Madigan. Stor medieomtale Det var en begivenhed, som ganske henrev danskerne, skal man tro de mange reportager af og artikler om begivenheden, trykt i danske aviser og gengivet i Anders Enevigs bog 'Fakta om Elvira Madigan og Sixten Sparre'. Enevig har desuden samlet og gengivet de mange andre dokumenter, der ligeledes findes om sagen. Gratiøs skønhed Når avisartiklerne var så mange, som de var, skyldes det, at her var noget, danskerne virkelig kunne glæde sig/gyse over. For historien rummede alt, der fik hjerter til at bæve og tårer til at rinde. Greven var jo gift i forvejen, havde børn, var smuk, rank og tilsyneladende ædel, og hun, ja, hun var vidunderlig smuk. Hun havde ganske, skrev Politiken (25.juli 1889), henrevet »Kjøbenhavnerne med sin blonde haarfagre Skønhed og sine gratiøse Linedanserinde-Kunstner«, da hun tre år tidligere havde optrådt i byen. Begivenheden fik også Henrik Drachmann til at gribe pennen. Hans digt var at finde i 'Illustreret Tidende' 4. august 1889. De patetiske slutlinjer lyder: Saa fletter jeg Parret af Sommerens Flor det skjønneste Løv i den purpurrød Vinding at dække det gabende Saar i en Tinding ... Ak, Elskov, dit sidste, fortvivlede Spor. Polemiserer Disse eksempler på Elvira Madigan-poesi finder man ligeledes i Anders Enevigs bog. Enevig nøjes imidlertid ikke med at gengive dokumenter, digte og artikler, han polemiserer også. Han gennemhegler således en anden skribent på en temmelig usædvanlig måde, ja, jeg tror sjældent - bortset fra Tudvad-Garff-føljetonen - har jeg set noget så skarpt formuleret. Historien om de to elskende, der blev sted til hvile på Landet Kirkegård, er aldrig er blevet glemt. Selv Danmarks Nationalbank har brugt begivenheden. 28. januar dette år udsendte den ærværdige bank en 20 kroners mønt, hvorpå Landet Kirke er afbildet, og ser man godt efter, kan man gennem kastaniebladene på mønten se Elviras og Sixtens gravsted og kigger man endnu engang, kan man i bladhanget øjne to hjerter og en revolver. Det er den revolver, Sixten Sparre benyttede til først at skyde Elvira og derefter sig selv. Landet kirkegård er et sted, mange aflægger besøg for at dvæle ved de to elskendes grav. Ja, det har såmænd også anmelderen gjort, engang hun var i det romantiske hjørne. Oh, det var så skønt!