Når man er mest vant til at bruge ordbog for at finde det helt rigtige danske ord for det russiske, en Tolstoj eller Turgenjev har valgt, så er det meget sjovt for en gangs skyld at sidde med en ordbog, der 'går den anden vej': fra dansk til russisk. En sådan har der længe været behov for, som Elena Krasnova fra Sankt Petersborg skriver i sit forord til Gyldendals nys udsendte røde dansk-russiske ordbog med 59.000 ord på 1.224 sider. Aha-oplevelser Krasnova måtte færdiggøre arbejdet alene, efter at hendes danske kollega på projektet, Jørgen Harrit, døde i 2000. (At skrive ordbøger regnes i det hele taget for et livstruende og i hvert fald utaknemmeligt forehavende, jævnfør hvad klassikeren Dr. Kure skrev i sin desværre nu uopdrivelige Russisk-Dansk Ordbog fra begyndelsen af forrige århundrede ...). Men for en dansker, der ved - eller bilder sig ind at vide - nøjagtig hvad et ord betyder på modersmålet og bare er nysgerrig efter (eller eventuelt har akut brug for) at vide, hvad det hedder på russisk, er der mange aha-oplevelser i en dansk-russisk ordbog. Og også et par små overraskelser. Man ser virkelig sit sprog udefra, når man får det hakket op i ord og oversat til et ikke nærtbeslægtet sprog. Hyldebær og rollemodeller Og der er da også mulighed for at godte sig barnligt over, at her har den gode redaktør ikke helt fanget det danske sprogs aktuelle krinkelkroge. Under lys-tavle står der således, at når noget er 'gået' (ikke 'feset', dette er en pæn bog) ind på lystavlen, så 'er det blevet kendt'. Her ville en kreativ russisk sprogbruger have fundet på en betydelig mere fyndig ækvivalent. Men det er småting. Og i slang på fremmedsprog skal man hellere under- end overdrive. Man kan komme så gruelig galt af sted. I mange år havde jeg problemer med at forklare russere, hvad hyldebær var. Så faldt Jerntæppet, jeg kunne få folk på besøg og vise dem det. Og ganske rigtigt: Det fremgår også af denne bog, at hyldebær hedder buzina - med tryk på sidste stavelse. Et andet ord, jeg har manglet, er rollemodel - men det fandt jeg desværre ikke i bogen. Så jeg må klare mig med 'forbillede' eller - som det ofte sker, når sproget har sovet i timen - bruge et engelsk ord. Nødvendig stivhed Ordet 'bæredygtig' har vi nu vænnet os til mest at bruge i overført betydning, men her mindes man om dets konkrete udspring: Det oversættes som 'frugtbærende' - altså om et træ - og figurativt som 'frugtbar' og 'livsduelig'. Mine vaneassociationer (f.eks. til en bro) tilfredsstilles ikke. Ej heller inddrages de såre almindelige ordsammensætninger 'bæredygtigt landbrug', 'bæredygtig udvikling'. Så her vil jeg nok mene, at ordbogen svigter lidt både den russer, der vil forstå det hyppigt anvendte udtryk, og den dansker, der vil oversætte det. Men det er en detalje. For en dansker kan enkelte af de russiske løsninger forekomme lidt stive eller decideret skrabede, men det kan nok ikke være anderledes. Korrekthed og umisforståelighed må nødvendigvis have højeste prioritet. Så må de kreative, velklingende og litterære løsninger findes af den professionelle oversætter. Sådan har det altid været. Men en spade skal nu engang helst oversættes som en spade. En sådan hedder for øvrigt lopata. Denne gang med tryk på midterste stavelse. Gyldendals røde Dansk-Russisk Ordbog skal være velkommen på det hungrende minimarked.