Anerkendelsen af tankens og sprogets uadskillelighed er igennem de sidste par årtier slået igennem hos en række af filosofiens udøvere - så mange, at man har talt om en 'sproglig vending' inden for faget. Tab af fokus Det gode ved denne vending er, at mange filosoffer nu er med på, at tørhed og tilnærmet matematisk stringens i bevisførelsen ikke kan stå alene som succeskriterier for deres prosa, og at en mere levende og 'litterær' stil også kan gå an - ja, endda være givende i forhold til visse emner. Det mindre heldige ved vendingen er, at den nye stil kan medføre en mangel på afgrænsninger og tab af fokus, en udviskning af argumentationen og en overgivelse til digressionen, en forsvindende evne eller vilje til at holde sig til sagen. Ambitiøst projekt Ole Fogh Kirkebys nye bog om begivenheden er på godt og ondt et produkt af denne sproglige vending. Den er et ambitiøst og garanteret originalt forsøg på at formulere en begivenhedens filosofi - »et forsøg på at spidde begivenheden på tankens sommerfuglenål, vel vidende, at det kan man ikke«, som der står i den let forlegne beskrivelse på bogens bagside. 'Den store begivenhed' Bogen har ikke noget med sex og tantrisme at gøre, som man kunne forledes til at tro af den latinske titel, 'Eventum tantum'. Det betyder noget i retning af »den store begivenhed«, forklarer Fogh Kirkeby og angiver Martin Heidegger og Gilles Deleuze som ophavsmænd til udtrykket. Det er især de to, som i nyere tid har medvirket til at gøre begivenheden philosophiefähig, og det er således deres spor, Fogh Kirkeby følger, men med stadigt hensyn til antik filosofi og en række middelalderfilosoffer, Nicolaus Cusanus ikke mindst. Manglende tålmodighed Det, der sker, er simpelthen det emne, som han har sat sig for at sige noget om - i det omfang, som det overhovedet kan lade sig gøre. Resultatet er en bog, der ikke skrider lineært frem eller forfølger nogen nærmere defineret tese. I hvert fald ikke én, som er synlig for denne anmelder. Den kredser omkring sit emne på forskellige abstraktionsniveauer og afkaster undervejs indsigtsrige overvejelser over en række klassiske filosofiske temaer - såsom kausalitet, mulighed og nødvendighed, egentlighed og uegentlighed, tid og evighed. Det er bestemt ikke uinteressant læsning. Fogh Kirkeby indfører mange lovende distinktioner undervejs, men desværre på en mærkeligt henkastet måde og uden tålmodighed til at skærpe dem og afprøve deres anvendelsesområde. Snæver akademisk begivenhed Således er det en bog, hvis større mening nok fortaber sig for de fleste andre end avancerede og indforståede filosofiske læsere, hvis antal her i landet formodentlig er begrænset. Og det er synd, for bogens emne er aktuelt og trænger til at blive gjort til genstand for filosofisk refleksion - ikke mindst i lyset af den 'begivenhedskultur', som mange i dag lever i og af. En mere aktiv indsats fra forlagsredaktøren, hvis fravær også fremgår af bogens store antal stave- og slåfejl, kunne måske have gjort bogen til andet og mere end en særdeles snæver akademisk begivenhed.