0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mor er familiens chef

Klassisk feminisme er en anakronisme, mener professor Henning Bech, der stiller sig på lystens side i kønsspillet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er den klassiske feministiske teori - eller 'fortælling', som Henning Bech vælger at kalde det - om kønnet, der i dag dominerer såvel den videnskabelige som den politiske kønstænkning her i landet.

Uanset, at der findes forskellige udgaver af den klassiske feministiske teori, så har de til fælles, at relationen mellem kønnene struktureres omkring modsætninger og undertrykkelse:

Kvinder defineres som 'det andet køn', der er forskelligt fra mænd, netop fordi de er kvinder.

Hierarki og dikotomi
Mænd og kvinder fremstilles som hinandens modsætninger i den forstand, at det kvindelige udelukker det mandlige et vice versa.

Desuden opfattes kvinder som undertrykte, udnyttede, objektiviserede, diskriminerede ofre for mænds dominans.

Det gennemgående omdrejningspunkt i disse 'fortællinger' er med andre ord hierarki og dikotomi.

Sandhed med modifikationer
Med dette anslag starter Henning Bech sin nye bog 'Kvinder og mænd' - et tema, som han har arbejdet med i mange år.

Han har tidligere skrevet bl.a. 'Når mænd mødes: homoseksualiteten og de homoseksuelle' og forsvarede i 1999 sin disputats om mandighed, homoseksualitet og senmodernitet. I 2004 blev han udnævnt til professor i sociologi ved København Universitet.

Selv om der findes andre og nyere 'fortællinger' om kønnet, f.eks. dekonstruktivisme og queerteori, hvor grænserne mellem kønnet flyder, så er det den feministiske teori om kønnenes kamp, der dominerer det kønspolitiske landskab, uanset - og det er en af Bechs pointer - at det er en sandhed med modifikationer.

Selv om der stadigvæk på visse områder eksisterer undertrykkelse og diskrimination af kvinder, så står dette slet ikke mål med det klassisk feministiske budskab om, at kvinder er ofre.

Tendentiøs tænkning
Reminiscenser af denne tænkning går igen i nyere teorier om køn, og med kritisk veloplagthed finder Henning Bech, at den offentlige betænkning fra 1999 om ligestilling i fremtiden er gennemsyret af den holdning, at »mænd dominerer, kvinder er ofre og lidende, men også kæmpende og tapre«.

Det fremgår med al ønskelig tydelighed, at kvinder er væsentlig dårligere stillede end mænd i »henseende til positioner med magt, prestige, indtægt og indflydelse«, og Bech konkluderer, at »kvindeundertrykkende hierarki og dikotomi hersker stadig«.

Imidlertid finder han en række bemærkelsesværdige ignoreringer og nedtoninger, når det gælder mænd og ligestilling.

Dette gælder f.eks. mænds kortere levealder, obligatoriske værnepligt, retsstilling som forældre og en række andre områder, hvor mænd er klart forfordelt i det danske samfund.

Og hans pointe er, at rapporten afspejler en tænkning omkring køn, der har en indbygget »tendens til ignorering, forudfortolkning og synslammelse« - altså at rapporten er tendentiøs.

Tabuiseret modermagt
Specielt når det kommer til seksualitet og intimsfære er den klassiske feministiske position anakronistisk. Her har kvinder magten i dagens Danmark. Men de vil ikke indrømme det, og det unddrager sig en kritisk videnskabelig refleksion.

Nok laver kvinder mere i hjemmet, og de bruger typisk orlovsordninger mere end mænd, men gevinsten er 'modermagt' og beskrivelser eller diskussioner af »modermagtens sødme har slet ikke været god tone i den nyere kønsforskning«.

Kvindens magt er i hjemmet, hvor hun er familiechef, men det er tabu overhovedet at tale om det, skriver Bech.

Moderens lyst til samvær med barnet og kvinders særlige autoritet i forbindelse med hjemmets indretning står ikke til forhandling (i modsætning til stort alt andet, der foregår mellem mænd og kvinder i disse år).

Kønsspil frem for kønskamp
Når vi kommer til Bechs egne bidrag til 'fortællinger' om kønnet, sker der en pudsig afsværgelse af magt og undertrykkelse.

Bech skriver i en mailkorrespondance med en kvindelig kollega (fiktiv?), at Danmark nærmest er et slaraffenland med fri pornografi, frigørende lystige tv-show om seksuelle emner (Brunst), der sendes på DR 1 og 2, frie og lige muligheder for mænd og kvinder, når det gælder seksuel og kønnet udfoldelse, arbejde og uddannelse, og hvor stort set enhver form for indskrænkning og undertrykkelse af homoseksuelle er passé.

Kvinder og mænd er lige og kan forholde sig frit til, hvordan de kan bruge og manipulere »kønnets garderobe« som en del af deres iscenesættelse (konstruktion) og ikke som en del af deres væsen (essens).

Konklusionen er, at kønskampen er blevet erstattet af kønsspillet - den frie leg med iscenesættelse og seksualitet - som er det diametralt modsatte af udsagnet i den klassiske feministiske 'fortælling' om kønnet.

'Kastet-i-køn'
Bech har selvfølgelig fuldstændig ret, når det gælder vores lille privilegerede del af verden. Her er vi langt hen ad vejen blevet stillet frit i henseende til vores seksualitet og måder at forvalte vores liv på i øvrigt - eller som Bech formulerer det med reference til Heidegger:

Den enkelte er 'kastet-i-køn', som man i yderpositionerne kan vælge at være eller ikke at være, hvorved man enten bekræfter sin 'kastethed' og går op i sit køn eller det modsatte: fravælger sit køn som kønsløs, transseksuel eller kønsblandet.

Netop når magt og tvang er elimineret, kan man tale om, at interesse og smag styrer vores s