Kære læser, sæt dig godt og tørt til rette, og slå op i den tunge, smukke bog, og kom med i John Andersens kajak fra Kap Morris Jessup i nord til Kap Farvel i syd. Oplev det iskolde helvede at skulle trække en kajak tre uger gennem grødis, fordi du har fået den vanvittige ide at ro i kajak hele vejen rundt om Grønland. I John Andersens fjerde bog om kajakkerne og Grønland gælder det den øde østkyst. En verden af is, lys og ensomhed, hvor de få mennesker, der har overlevet, heltene fra dansk ekspeditionshistories guldalder og først og sidst eskimoerne, skinner som stjerner. Nætterne fulde af sol John Andersen brænder for sit emne og er en vidunderlig fortæller, som alle vil vide, der har hørt ham i radioen eller været så heldige at møde ham til et foredrag eller rundt om et bord. Hans ligefremme tekst i bogen er mere afdæmpet. Bogen er baseret på dagbogsnotater og fotos fra otte kajakekspeditioner langs Østgrønland fra 1980 til 2004. Han har valgt at disponere bogen geografisk, men til gengæld hoppe frem og tilbage i tid. Nogle gange forvirrende og overlappende. Tiden er ophævet i John Andersens univers. Her er nætterne så fulde af sol som dagene, og Ejnar Mikkelsen, Lauge Koch, Knud Rasmussen, tyskere fra Anden Verdenskrig, nordboere, eskimoer og fangere står på den samme scene. Det er den samme storis, der standsede W.A. Graah i 1829, som John Andersen bakser med. Nutidens totusind østgrønlændere er ikke i fokus hos John Andersen. Eksistentiel enkelhed Vores fortæller har gjort kajakken til en lille knaldrød tidsmaskine. Mest spændende, når han tager os med langs den vilde og farlige Blossevillekyst mellem Ammassalik og Scoresbysund på jagt efter fortidens eskimoer; et sted, videnskaben mente, de aldrig havde vovet sig op. Med eskimoens blik, der også for tusind år siden fra sin kajak spejdede efter et sted at gå i land og slå lejr, finder John Andersen igen og igen spor efter eskimoer. Bogens styrke er dens nærvær, og dens mangel på refleksioner dens svaghed. Hvad betyder det for eksempel for John Andersen, fangeren og Grønland, at den grønlandske fanger, som hjalp John Andersen i kajakken med at finde en ø i buldermørke, en generation senere er skiftet ud med en GPS? Det amerikanske militær har spundet verden og Østgrønland ind i et usynligt net. Vi er på - fanget ind, selv når vi sidder alene i en kajak på et af verdens mest øde steder. Militæret og strategiske hensyn har mere end noget andet bestemt udviklingen af Østgrønland. Det betyder, at den eksistentielle enkelhed, John Andersen siger, han oplever i kajakken, er et valg og et fravalg, en noget romantisk synsmåde. Læseren er med i kajakken John Andersens bog er en stor kærlighedserklæring til Grønlands natur. Næste gang, for der kommer forhåbentlig en ny kajakfortælling fra Grønland, kunne John Andersen vende sin tidsmaskine, og i stedet for at finde spor af fortiden kunne han måske bruge den til at finde spor af fremtiden; den fremtid, det moderne Grønland er del af; den verden, hvor prisen på skind ikke længere kan betale for benzin til påhængsmotoren, og hvor isen smelter. Kysten og isen , stedet, står klart i erindringen, når man har lukket bogen. Vi er med i kajakken, frysende, våde, snarrådige, udmattede og lykkeligt opfyldte af en storslået natur, de færreste af os nogensinde vil opleve på egen hånd. Tak for turen.